GammeltOgNytFraRegensen

56 Ordning vedblev til helt ned i Midten af afvigte Aar­ hundrede; i Trediverne nedsattes efter Kommunens Ønske en Kommission, og der va r Enighed om, at Byen skulde overtage Ligbæringen, men ikke om en eventuel Erstatnings Størrelse. Da Ligbæringen var for dyr, og Regensen af Overskudet havde samlet sig en saa stor Kapital, at dens Renter var større end det aarlige Overskud, lovede Ministeriet 1850 Københavns Kom­ mune, at Privilegiet skulde overlades den gratis, hvis Byens Begravelsesvæsen ordnedes hensigtsmæssigt, hvad der skete 1859, og dermed skiltes Regensen og Lig­ bæringen ad. Som en Rest fra de gamle Dage er der dog til de seneste Tider ofte bevaret en vis Sammenknyt­ ning mellem Stillingen som Regenskarl og som Lig­ bærer. Her er der vel Plads for en liden og munter, i mere end én Henseende saare betegnende Anekdote om Ligbæring. Steffens fortæller i sine Erindringer: En alt andet end begavet, men selvfølende Ungersvend Cr. havde den Lykke at være beslægtet med en Pro­ fessor, der saa det som sin Pligt at sørge for alle af Slægten, fjern og nær, hvorfor Cr. ogsaa straks blev Kommunitets- og Regensalumne trods sine aandelige Defecter; han absolverede ogsaa den theologiske Em­ bedseksamen. I de Dage skete det, at Goethes Wer- ther,som nys var udkommet, af Fakultetet blev forbudt her i Landet, og dette Forbud, saavel som Bogen, Selvmordsproblemet og dens Model, den unge Je­ rusalem, blev ivrigt diskuterede i Studenterkredse. Cr. opfattede det da, som om Sagen var foregaaet i Kø­ benhavn, og det lykkedes endvidere at faa ham indbildt, at nu var den unge Mands Fader, Professor Jerusalem, død af Sorg. Cr. mente, at der burde gøres noget stort for at vise Enken Ungdommens Sympathi; en rørende Lovtale forfattedes paa Latin i hans Navn; den tryk­ tes og en Deputation med Cr. som Ordfører begav sig