GammeltOgNyt

92

Den senere Choleraepidemi i Hamburg 1892, med dens store Dødelighed, frembragte vel nogen Betænkelighed, men man trøstede sig med, at Hamburgerne ikke havde forstaaet at benytte Videnskabens store Fremskridt. Blandt de Paamindelser, Byen fik efter Choleraepidemiens Ophør, kom en tilfældigvis gennem mig. Jeg var af Fattigdirektionen bleven ansat som Distrikts­ læge i et Distrikt, som strakte sig fra Rigensgade til Stadens Grændse ved Slukefter. I denne Egenskab blev jeg 20. Sep­ tember 1855, altsaa 2 Aar efter Epidemiens Ophør, hentet til en Kone i Klærkegade 430. Hun led af pludselig opstaaet Diarrhoe og Brækning, heftige Smerter og betydelig Mathed. Hun fik Sygeseddel til Hospitalet, som Manden næste Morgen bragte ind paa Frederiks Hospital. Han var 28 Aar og fuldstændig rask, da han gik hjemme fra. Da han kom til­ bage, omtrent Klokken 10 Formiddag, følte han sig saa kraftesløs, at han maatte lægge sig i Sengen, ved Siden af Konen; han fik gentagne Brækninger og Diarrhoe af ris­ vandlignende Udseende. Da jeg kom, Klokken 12, var han et fuldstændigt Billede af en Cholerapatient, med indfaldet Ansigt, spids Næse, dybtliggende, matte Øjne, blaalig Farve af Næse og Læber; Ansigtet udtrykte stor Angst og han skreg af og til høit over Smerter i Hjertekulen og i Benene, medens han iøvrigt laa klynkende med hæs og svag Stemme. Saavel hans Hud , som den Luft han udaandede, var kold, ligesom Tungen , der var bleg. Han var fuldkommen ved Bevidsthed og forlangte at komme paa Hospitalet. Konen blev, saaledes som det var forberedt, bragt til Frederiks Hospital, og Manden blev ført til Almindeligt Hospital. Han blev indlagt i en Kælderstue i en Seng i Række med Patienter lidende af andre Sygdomme, da Cholera ikke var kontagiøs, og døde om Eftermiddagen Klokken 6. Obduk­ tionen gav samme Resultat, som var fundet ved Sektion af de mange Choleralig 2 Aar iforvejen. Der viste sig derefter