GamleSkibeGamleHuse_1959

a uk tion , og m ens han foregav at ville rejse til H elsingø r fo r at tilse nogle bygg earb ejde r, var han i v irk e lig h ed en k ø rt til R o sk ilde, »von w ann e r seine R eise v e rm itte ls t e in en P o st-W ag en in a lle r Eyle w e ite r fo rtg e se tz e t« . E llers havde d e r v e rs e re t allehaande ry g te r i byen v e d rø re n d e hans flugt, ry g te r d e r endda var naae t saa h ø jt som tæ nk es ku nn e —til selve enevo ld sh erskeren s ø re . Som d e t h e lt pud sig t h e d d e r i d ire k tio n e n s re d e g ø re ls e til k o n g e n : »Es w ird Ew e r Königl. M ayestät das von dem vo rm ah lig en In sp e c to r und B u chh alter des h iesigen K ön ig lichen S altz -W e rck s N iko lai Basse in d e r S tad t ro u illire n d e G e rü c h te n , w ie e r n em lic h tre u lo s g ew o rd en un d vo r etw an 14 Tagen h e im ­ lich fo rtgegangen , a llb e re its b ek a n n t seyn«. D en tid lig e re m a te ria lfo rv a lte r T h ro n d P e te rse n tra a d te i Basses sted , og var e fte r ny taar 1743 samm en m e d fa k to re n B rock de sidste paa skansen. Da fø rst blev d rifte n h e lt in d stille t. Og samme aar 1743 , i m aj, fand t m an end elig en lø sning paa spø rg sm aalet om afsæ tning af d e t end nu b etyd elig e s a ltla g e r: »Vi h av er allernaad igst fo r go d t befunden alle de ind en fo r V o rt R ige D anm ark beliggende k ø b s tæ d e r, am te r, grev skaber og frih e rsk a b e r e t vist kv an tum salt a t tild e le , paa d e t at saadan b eh o ldn ing én gang fo r alle k u n n e vo rd e at a fsæ tte.« Saadan set en genial lø sning, ialfald set fra statens side. Og dem m an paa­ tvang saltet? Ingen af dem tu rd e m u k k e . D e fik dog tr e m aaneders k r e d it og v a rern e le v e re t fran co . Som am te rn e hk k ø b stæ d e rn e h v e r fo r sig paalignet m eg e t fo rskellige m æ n g d e r salt. D e m in d ste by er kun i g tø n d e r, m ens de tr e stø rste p o rtio n e r in d en fo r henho ldsv is jysk, sjæ llandsk og fynsk-lollandfal- stersk om raade gik til A albo rg m ed 390 tø n d e r, H elsingø r m ed 234 og O d en se m ed 400. H v e rt grevskab skulle aftage 20 og h v e rt b a ron i 10 tø n d e r. Am tm æ nd sku lle » re p a rie re « de tild e lte kvanta paa p r o p rie ta r ie r, p ræ s te r, fo rp ag te re , h o llæ n d e re , degne, m ø lle re , k rom æ n d og a n d re , m ens m an i k ø b stæ d e rn e fø rst skulle tilby d e saltet til de han d lend e , og hvis de ikke ville m od tage d e t, fo r­ dele d e t paa h e le byen e fte r indvaanernes næ rin g og h u s h o ld n in g ! O g d e rm e d fæ r d ig ! Basta ! S altvæ rkets æ ra var n u forsaav id t ud e , som d e t e fte r den tid ikke m e re tje n te sit fø rste og egen tlige fo rm aal, saltfrem stilling en . D enne statsfab rik havde tro d s al m u lig s tø tte og b esky tte lse m a a tte t likv ideres som adskillige and re i de dage. O g d e t væ rste var natu rligv is, at d e r endnu hæ fted e b etyd elig gæ ld ved fo re ta g e n d e t, ik k e b lo t som følge af de penge, d e r var u d b e ta lt af den kgl. pa rtiku læ rk a sse , m e n d e r var jo ogsaa b lev e t anb rag t r e t b etyd e lig e p riv ate m id le r i d e t, k ap ita le r, som K ongen, re sp ek tiv e statskassen stod inde fo r. Man m a a tte se at faa d e t b ed ste ud af d e t om fangsrige bygn ingskomp leks. Hvad angik den del, m an havde ov e rtag e t fra la b o ra to rie t, saa var d e t a llered e befalet, at de a tte r skulle afleveres, henho ldsv is til land- og til sø etaten .