GamleSkibeGamleHuse_1959

hende nebst Mann und Tochter at skaffe sig en smule fortjeneste. Nu vilde hun blot bede om at faa rejsen tilbage til det fjerne hjemland betalt. Hendes bon­ skrift til kongen havde ganske vist faaet denne til at henstille, hun fik ud­ betalt ein kleines Reisegeld, som hun aabenbart ikke var tilfreds med. Nu gik man halvt irriteret med til at betale hende endnu i o rigsdaler, m en : widrigen- falls sie sich noch weiter beschwehre und Uns mit ferneren Klagen liberlåufit, kann man Ihr andeuten, das sie wiirde auff ein Schiff gefrachtet und nach Hol­ land geschicket werden! Jamen, i saa tilfælde fik bun da sit ønske opfyldt, skulle man synes. Men tiltrods for den indskrænkede drift svulmede lagrene over alle græn­ ser. I den følgende november rnaaned var det klart, at i løbet af kort tid ville der ikke være plads i pakhusene, hvis fremstillingen fortsattes. Saa forsvandt den sidste halve snes saltkogere fra værket, og sammen med dem maalere og smede, vægter, tømmermand og arbejdsmænd. Tilbage blev foruden funk­ tionærerne kun portneren og en »oppasser«. De, som blev sat paa porten, fik en maaneds gage og løfte om at blive taget i betragtning, hvis værket atter skulle søge arbejdskraft. Ja, hvis . . . Man begyndte at sælge løs af det fremmede salt, som var i beholdning, og efter nytaar 1 74 1 blev det endelig aabenbart, at die gåntzliche Aufhebung des Saltz-Wercks var, hvad majestætens vilje gik ud paa. Det var naturligvis Clausberg, som fortalte det til direktionen. Men der gik endnu mere end seks aar, inden denne helt kunne høre op med at beskæftige sig med væ rk e t! Der var paa det tidspunkt kastet om man saa maa sige over halvandet hundrede tusind gode, danske rigsdalere i det tilsyneladende bundløse væld. Og deraf var en femtedel kommet ind igen som betaling for det solgte salt. Nu var der en beholdning paa over 1 3. 000 tønder raffineret salt paa selve værket, foruden godt 4000 tønder opmagasineret i de to kongeriger og her­ tugdømmerne, langt de fleste i de sidstnævnte, hvor der i 1 737- 38 til Eckern- fohrde var leveret ikke mindre end 1 392 tønder. Hertil kom saa, hvad der var paa lager af ubehandlet bojsalt. Og saa var der værket selv med byg­ ninger og inventar og grundejendomme. Som det viste sig desværre altsam­ men aktiver, som det var vanskeligt at faa pengene ind igen for. Selv de Rasmussiske huse kunne man ikke faa ordentlig solgt. Det var nemlig ikke blevet til noget med byttehandelen med marinen. Der havde rejst sig en almindelig og heftig modstand imod planen. Nok var man ikke forvænt dengang, men dette var alligevel bunden. De nye lejligheder ville blive rene huller, flere af dem saa smaa, at der ikke engang var plads til et sengested, paa­ stod kasernekommandanten, oberstløjtnant Thye, og der var allerede de arkeli- mestre, der truede med at søge lejlighed i byen, hellere end at lade sig ind­ logere paa den maade.

96