GamleSkibeGamleHuse_1959

kontante tilskud fra hans kasse. Christian VI havde brug for mange penge, ogsaa til ikke altfor rentable foretagender, blandt andet den utroligt kostbare op­ førelse af det første Christiansborg. Og det stod der netop i den skrivelse, han lod tilgaa direktionen for saltværket i efteraaret 1 738, at det var wegen das starcke Schlossbau und andere grosse Ausgaben, at han ikke kunne strække sig videre. Men lov til at laane endnu 20.000 fik man altsaa. Men samtidig under­ stregedes det fra kongens side, at man skulle prøve paa at faa privat kapital knyttet til værket, om muligt overdrage dette til et interessentskab med en oktroj for 10 eller 20 aar. Det næste skridt var udstedelse af en indbydelse til at tegne aktier i vær­ ket, rettere direktionens forslag til en saadan indbydelse, holdt i tidens sæd­ vanlige præketone, tør man nok sige, pukkende paa den alfaderlige enevolds­ herskers omhu for sine undersaatter, desværre langtfra saa taknemlige som de burde være. De havde i vid udstrækning overtraadt indførselsforbudet af 1 7 3 7 : »Som Vi med største mishag har erfaret — dels af vankundighed . . . . dels af egennytte for ved toldsvig og andre utilbørlige midler til Vores, publici og deres medborgeres skade at kunne tilvende sig ubillig fordel og af alle kræfter under mange ugrundede og urigtigt befundne speciøse indvendinger og vrange foregivender søge at hindre . . . saltværkets fremgang«. Men der blev slet ikke brug for saa mange »med en tilbørlig patriotisk nid­ kærhed«, som man først havde forestillet sig. En enkelt mand, »Unser revisor Christlie von Clausberg«, tilbød ganske solo at stille de ønskede 80.000 rigs­ daler til raadighed. Clausberg, denne mærkelige mand, var indfødt tysker. - Det var nu ikke det, der var det mærkelige, men det at han, der var kommet her til landet som regnelærer for kronprinsen, Frederik V, svang sig op til saa megen indflydelse paa Christian Vis finansielle transaktioner, ikke mindst naar det drejede sig om kongens byggeforetagender, lad saa være, at han ikke fik lov til at give tegning til »Prinsens Palæ«, hvad han i sit overmod mente sig kapabel til. Ogsaa saltværkets skæbne fik han indflydelse paa, ikke blot ved at stille den ønskede kapital til raadighed, det var nu nok ikke hans egne penge allesammen, men han optraadte i den følgende tid som mellemmand. I adskillige tilfælde henviste Christian VI direktionen til at snakke med Clausberg om sagerne, ligesom det tit var ham, der skrev de kgl. ordrer, som kongen saa satte sit navn under. Det hændte nu ogsaa, at Clausberg selv skrev, hvad kongen havde befalet. Fremgangsmaaden var ikke den gængse kontormæssige, uden at være noget helt usædvanligt fænomen i hine, kabinetsordrernes tid. Samtidig med, at man modtog Clausbergs tilbud, først i december maaned, altsaa i 1 738, blev der udsendt banbuller over det ganske land, i form af cirku­ lærer til amtmændene. Det havde nemlig vist sig, at saltafsætningen ikke havde været nær saa stor som i det foregaaende aar, og det var sikkert paa grund af 93