GamleSkibeGamleHuse_1959

havde h id til b ru g t fem m and p r . to p an d er. Maaske kunne m an frem tid ig nøjes m ed to fo r h v er pande, hvis kv in der, b ø rn og unge m enn e sk e r ville h jæ lp e til. Saa no g e t ville maaske alligevel spares. D e r var efterhaanden en e fte r tiden s fo rh o ld r e t betyd elig arbejd ssty rke k n y tte t til sa ltvæ rk et, om k rin g yo m and , og allesamm en edsvorne — fra de h ø je re » b e tje n te re « e lle r fu n k tio n æ re r og til de alm indelige a rbejd skarle. M en d e r var dog den fo rskel, at m ens de ov e ro rd n ed e aflagde deres tje n e ste e d sk riftlig t, m aa tte de and re svæ rge m u n d tlig t e fte r forskellige fo rm u la re r, en fo r saltkog ern e, en fo r m aalerne og en fo r arbejd skarlene. Man ser dem fo r sig, stille t op til parade, m e stersvend en , de 24 saltkog ere, tr e m aalere og fire a r­ bejd sk arle —flere var d e r endnu ikke paa d e t tid sp u n k t - en skøn sep tem b erd ag i 1737 , da lø jtn a n t S chw eder lod dem sværge kongen huldskab og tro sk ab i deres tje n e ste , c e rem o n ien ov e rvæ re t af sam tlige væ rk e ts b e tje n te . F o rm u la ­ r e rn e var som sagt no g et fo rsk ellige, m en alle skulle de love at » fo rre tte deres a rb e jd e tro lig , vel og u fo rtrø d e n , væ re sig nat e lle r dag«. D e r var o tte fu n k tio næ re r paa saltvæ rk et, hvis m an re g n e r fak to ren Hans C h r. B rock m ed . Han fo re stod salget og hk ikke fast løn som de øv rige, d e r ­ im od p ro c e n te r. Ø v e rst stod fo rv a lte ren C h r. Schw eder, og saa kom bo g h o l­ d e r og kasserer N ikolaj Basse, k o n tro llø r Johan A dolf K oppe, m a te ria lfo rv a lte r T h ro n d P e te rsen , kogehu ssk river Carl G o ttlieb H o ltzm ann . Bogholderen og m a te ria lfo rv a lte ren havde desuden h v er en fu ldmæ g tig paa deres k o n to r, m en d e t var m en ingen , d e r skulle ansæ ttes flere, saaledes en d ire k tio n s se k re tæ r sam t to k o p iste r, baade en tysk og en dansk. Væ rk ets k o rrespo nd an ce blev i d e t h e le og s to re fø rt paa d e t fremm ede sprog. Og m an regned e m ed ansæ ttelse af mange flere a rb e jd e re . Paa d e t gam le væ rk ved dokk en var d e r ved ny taar 1738 ialt cirka 5-0 m and i gang, og d e t var m en ingen , at d e t komm ende aar skulle se om tre n t samme antal i arbejd e o paa d e t nye væ rk , efterhaanden som de forskellige planlagte afsnit blev fø rt ud i livet. H e r v irk ede allered e Aaltje Briilie i sin hollandske afdeling, h e lt ig ennem en kv indeafdeling, m ed tr e hollandske og ni danske p iger. Fo rud en flere saltkogere ville d e r h e r som paa Gam le væ rk blive b rug fo r en m aterialku sk og en oppasser, fo ru d en p o rtn e r og na tvæ g te r. Ja, d e r skulle ogsaa væ re en p riv ilig e re t m a rk e te n d e r, som ganske vist ingen gage skulle have. Og endelig ville m an antage en læge, fælles fo r d e t hele væ rk . A lt i alt var lønn ing sbu dg ettet fo r 1738 sat til god t 18. 000 rigsd aler. Men den øvrige d rift af væ rk e t - h e ru n d e r indkøb af raasalt - løb op til over 60.000, begge p o ste r tilsamm en 80.000 rigsdaler. O g d e rtil kom bek o stn in g ern e til d e t fo rtsa tte byggeri - »d et nye væ rk« var endnu h v e rk en halvt e lle r h e lt fæ rd ig t. D e t var d y rt at stille en saadan v irk som hed paa b en ene. O p rin d e lig s o rte ­ re d e den ligesom dokken u n d e r m arin en , fo r siden at blive e t selv stændig t 9 1