GamleSkibeGamleHuse_1959

havde fra middelalderen været en gylden regel, at der kunne eksproprieres arealer til gadeanlæg mod passende erstatning. Saa det kunne Moock ikke sætte sig imod, og det hjalp ham intet, at han fik kgl. bevilling paa at maatte besidde sin plads efter sit skøde, saalidt som at højesterets senere faldne kendelse fik omtrent samme ordlyd, og dommerne saadan set ingen hensyn tog til de subtile juridiske udlægninger i raadstuens afgørelse. Navnlig anlægget af kajgaden gjorde det umuligt for ham at udnytte plad­ sen paa den paatænkte maade, og hvad angik erstatningen, saa skulle han gøre meget sørgelige erfaringer. Det trak forøvrigt noget i langdrag med gadens an­ læg, og først i 1688 blev der efter kgl. befaling udmeldt vurderingsmænd til at fastsætte værdien af pladsen og dermed erstatningssummens størrelse. Men saa tOCT Moock aabenbart munden lidt fuld, var efter, hvad der blev hævdet fra magistratens side, ligesaa »rundtalende« i sin paastand om, hvad han havde gi­ vet for grunden, som i sine andre argumenter. Og i modpartens sagfremstilling dukker argumenterne fra den længst underkendte raadstuedom frem ig en ! Der var jo ingen, som havde villet berøve Moock hans ejendom, man ville blot have ham til at gøre ligesom hans naboer og genboer, der villigt nok havde arbejdet med paa gadeanlægget, betale hvad det udfor hans grund havde kostet. Nu havde byen maattet lægge ud for ham. Hvis han kunne disponere ligesaa frit over sin erhvervede ejendoms »fortov og gade« som over selve grunden, saa var det at befrygte, »at gaderne og torvene ikke ville blive sikre herudi staden«. Og selvom det virkelig passede, hvad Moock havde hævdet, at han havde givet over 1000 rigsdaler for pladsen, saa var det urimeligt, naar han nu for­ langte 1 300 i erstatning for en syvendedel af den! Efter eget sigende havde den stakkels »fattige mand« indgivet 2 2 - to og tyve bønskrifter om at faa sine penge, inden politimester Claus Rasch rykkede ham til undsætning i en lang, lang anbefalingsskrivelse. Da skrev man Anno 1 700! Magistraten havde overfor hans stadige krav ligesaa stadig hævdet, at man ingen penge havde og henvist ham til Kgl. majestæt. Ja, saadan fortalte Moock ogsaa selv: Nu var for faa dauge hos mig en raadmand her i staden, som gav mig til svar, »Kan I faa Hans kgl. majestæts allernaadigste befaling, at borgme­ ster og raad maa tage penge paa rente, Eder at betale med, som vi maa i den nu paabydende grundtakst dekortere, saa skal vi straks betale Eder, og det er den nærmeste vej for endelig at komme engang til ende«. Saaledes skrev han i ny supplik fra 1 70 1 ! Politimesterens indlæg fra aaret før, der dog var fremkommet paa direkte kgl. anfordring, havde ikke ført til noget resultat, og det til trods for, der var udgaaet to kongebud til magistra­ ten, som slet og ret sad i hvert fald det første og formodentlig begge over­ hørig. Hans nævnte supplik, nr. 24, maa have affødt en ny kgl. ordre, der paabød nedsættelse af en kommission til undersøgelse af hans k ra v ! Og da

6 4