GamleSkibeGamleHuse_1959

l I L 'Mpkomimt

D ette pergamentskøde, som svarer til maalebrevet, gengivet herforan side 2 2 , er detførste adkomstbrev paa den grund i Strandgade, der nu optages a f nr. 6 og a f en del a j nr. 4- 1 almindelighed er disse ældste skøder længst forsvundet, men dette maaske gemt,fo rdi det sammen med Trellunds ejendomme atter vendte tilbage til kronen?

Nu skrev man 1 677 ! Seks aar var forløbet, siden Tuxen havde faaet den kgl. tilladelse! Mellem hofrettens dom og højesteretsdommen laa der et par aar, og allerede i marts 167^ havde Tuxen ladet sig Trellunds ejendomme tilslaa paa den afholdte auktion. De var udbudt for gooo rigsdaler, men der var ingen andre lysthavende. Han fik dem for joio. Købesummen var helt utilstrækkelig til at dække gælden. Hans Nansens arvingers fordring beløb signu til 3 02 g daler, oer trak man de tiloversblevne 1983- fra kongens tilgodehavende, saa restede der fremdeles 2889 og en halv rigsdaler af dette! Det var helt haabløst, ikke mindst naar man tog ejendommenes tilstand i betragtning. Frelsers kirkes vordende bygmester Lambert van Haven havde med andre sagkyndige anslaaet de udgifter, der ville være forbundet med en istandsættelse, til 61 97 daler. Og samtidig satte de samme mænd »de to gamle huse . . . med tilliggende liden nødtørftig plads foruden haugen« til kun at være halvtredie tusinde daler værd mellem b rød re ! Det tilhørende raaderum var nemlig blevet meget formindsket, ja, beskaa- ret paa næsten alle sider. Det terræn, som i fordums tid Jakob Madsen havde inddiget, over imod »hans egen« skanse, var saaledes i 1673- blevet overdraget feltherren Hans Schaclc, og selvom kronen siden købte det tilbage, var det for her at bygge de militære laboratorier, saa det forblev skilt fra »Jakob Madsens gaarde«, i hvert fald indtil B & W i vore dage atter samlede omraadet. Og 4 S