GamleSkibeGamleHuse_1959

Kongen saa ikk e no g en fo rd e l i at ov ertage e je n d om m e n e , og an d re k u n n e jo ikke r ø re d em . Ind til en d riftig m and m e d d e t r e tte vovem od o p tra a d te paa aren aen . D e t var L o ren tz T u x e n , som ø jn ed e en chance. L o ren tz T u x e n , søn d erjyd e af fød sel, var en af de m ange lav ere kgl. be- stilling sm æ nd , d e r fo rsto d at b e n y tte sig af deres fo rb in d e ls e r i h o fk re d s e . Som d ronn ing en s rid efog ed paa H ø rsh o lm slo t havde h an nu da ogsaa vovet liv og lem m e r i k rig en s tid , v æ re t m e d i samm en svæ rgelsen m o d sven skerne paa K ro n b o rg . S taten b lev ham paa d en m aade baade tak - og peng e skyldig. T ak ­ k en havde han faaet, pen g en e kn eb d e t m e re m e d . Saa var d e t, han fik kig paa T re llu n d s gaarde paa C h ristian shavn . D e t var ik k e svæ rt at faa kongens tillad else til at p rø v e paa at re a lise re d e tte s to re fo rfaldne e tab lissem en t fo r saaledes at skaffe sig selv sit tilgo deh aven de fra sta ten . S taten k u n n e jo ik k e ris ik e re n o g e t, fo r d en sku lle selvfølgelig fø rst have sine penge u d - M en L o ren tz T u x en sku lle ald rig have b la n d e t sig op i d en affæ re. H an fik k u n æ rg re ls e r og be svæ r og pengetab u d af d e t. D e r kom en m and m ed en slæ de i vejen e lle r r e tte r e sagt en m and og en k o n e , enk ek o n e fo r at sige d e t h e lt nø jag tig t. G ift var de altsaa ik k e , m e n sø ste r og b r o d e r. H un var ho fp ræ s te n B rem ers e fte rla d te æ g tefæ lle, d e r var fø d t M o th . O g d e t var i d en n e fo rb in d e lse d e t a lle rvæ rste , set fra T uxen s sta n d p u n k t. B ro d e re n var nem lig Johan M o th , s e k re tæ r i Tyske k an ce lli, og d e rtil en lo v træ k k e r af s tø rre d im en sio n e r. D e r gik p a p ir i sagen, kan m an n o k sige. E ndnu ligg e r d e r i R ig sark ivet en tyk pakke p a p ire r som e t m in d e om T uxens og M o th s langvarige ho lm gang. F je d e rp e n n e n e h a r s p r u tte t h e n o v e r m angen ru pap irflade, f ø rt af sk riv ern e baade ved u n d e r- og o v e rre t, paa C h ristian shavn s raad stu e saavel som i ho f­ r e tte n , ja, oppe i selveste h ø je s te re t. D e r fald t to dom m e ved d en n e fo ru d en flere ved de lavere in stan ser. D e t var spø rg sm aalet om kongens f o r r e t frem fo r fo r p ræ ste e n k e n s, M o th fø rst hagede sig fast i. M en fo rh o ld e t var nu engang d e t, at p ræ sten s p a n teb rev ik k e var b le v e t ting ly st, fø r k ro n en s k rav var re js t. T ux en fik m e d h o ld baade ved by ting , ra a d s tu e re t og h ø je s te re t. A lligevel v ille M o th ikk e give op. O g saa kom d e t ham til gode, a t han havde a llie re t sig m e d T re llu n d s e fte r­ lad te fam ilie, hans to d ø tr e , C a tha rina M argare th a og E leono ra, sam t deres g rand on ke l fra Am ste rd am , Paulus P e lt, en b r o r til T re llu n d s sv igerm o r. C h ri­ stianshavns byfoged kom siden m e d spyd ighed er i an ledn ing af, at de to p ig e ­ b ø rn paatog sig faderens sag ud i hans »live og velm agt« . D e t fo re kom ham »noget u søm m e lig t, at um ynd ige b ø rn vil g ø re deres m ynd ige fader um yndig, saa d et gam le o rd sp ro g k om m e r nu r e t fo r dagen, a t ky lling ern e vil læ re hønen« . Naa, n e to p i sin velm agt k u n n e T re llu n d vel ik k e siges at væ re . M en tu rd e han ikke kom m e til K øbenhavn, vovede han sig saa langt som til F len sbo rg , de r

Det er ikke et billede fr a dagliglivet i det 1 J . aar- hundredes København, maleren saa detailleret har gengivet, nej, det er sceneriet f r a den skelsættende dag i 16 6 0 , da enevoldsmagten blev proklameret. Men det, som interesserer mest i nærværende forbindelse, er udsigten mod Christianshavn midt i baggrunden. Det er det ældste prospekt a f de store grundmurede gaarde i Strandgade, i hvertfa ld a f samme type som Trellunds.

4 2