GamleSkibeGamleHuse_1959

huse, nuværende Strandgade 8 og 10 . Murstenene hentede han fra statens lagre paa Slotsholmen, foreløbig uden at give en skilling for dem. Det var to her­ skabelige ejendomme, han lod opføre, med bindingsværkslænger bagud paa grunden, tildels vel de samme, som staar endnu —og med have og lysthuse. 1 nr. i o var forhusets etager forbundet med en »italiensk trappe«, installeret i et bindingsværkstrappehus ud imod gaarden. Begge huse havde siden fornemme lejere, gehejmeraader og deslige, og har vel haft det i Trellunds tid allerede? Muligt har han dog bygget dem til bolig for sit overordnede personale? Ogsaa hans »overkommis«, hollænderen Christoffel Jansz Sol, mere kort kaldt Stoifel Jansen, maatte med familie flytte til København, og det samme gjaldt jo nok de to eller tre underkommisser, Mathijs Jaspersz, Bastian Nielsen og Peter Thomasz, af hvilke i hvert fald den midterste var dansk. Han boede siden — som »islandsk købmand« —i sin egen gaard paa torvet. Da var hans tidligere herre og mester ikke mere i byen. Allerede 1668, et par aar efter, at de to nye huse var bygget, havde Jonas Trellund maatte optage et laan i dem. Det var saadan set en ærlig sag. Han har vel skullet bruge kapi­ tal til sine forretninger. Ja, det havde han ogsaa skullet det foregaaende aar, da han optog et laan paa 2000 rigsdaler i »Jakob Madsens to gaarde«. Og det skulle han nok atter det følgende aar, da »David Walter, kammerraad af Hessen« for et saa relativt ringe beløb som halvtredie tusinde daler fik underpant i hele Trellunds formue, i »alle hans havende eller bekommende, værende eller ikke værende middel og formue . . . huse, gaarder, ejendomme, flydende eller fa­ rende og faste varer, hvor de findes«. Det kunne synes noget letsindigt, at hof­ prædikant Johan Bremer endnu det følgende aar satte saa meget som 3^00 rigs­ daler i pant i de i forvejen prioriterede »Jakob Madsens gaarde«, og det viste sig at have været yderst letsindigt! Det trellundske eventyr stundede mod sin ende! Var det i det hele taget blevet til noget eventyr i mere positiv forstand? Næppe nok, hvis man blot regner med hans virksomhed, som han drev den med sæde paa Christianshavn. Var det altsammen slaaet fejl, siden han flyttede fra Amsterdam og mistede den nære kontakt med sit andet hjemland? Ja, men hans familie havde jo sat mange penge i hans danske foretagender? Det havde de unægteligt - og det kom til at svie til dem ogsaa! Selvom Trellund endnu i 1663 var optaget med nye planer, blandt andet om anlæg af et væveri paa Færøerne, hvis indbyggere han i kraft af sit handels­ monopol udsugede mest muligt, og hans islandshandel stadig var i fuldt flor, saa sløjede den af allerede aaret efter. Saa fulgte i aarene 166^-67 krigen mel­ lem England og Generalstaterne, da Danmark stod paa de sidstes side, og der saa at sige ingen trafik var paa Nordsøen. Hermed var Trellunds skæbne be­ seglet. 39