GamleSkibeGamleHuse_1959

Jonge Graeff, hvad de nu allesammen hed, maatte turen omad København, ballastet eller med ladning, inden de kunne afskibes med den fjerne atlanter- havsø som maal. Det være sie nu langt fra, at Trellund i nogen maader brød forbindelsen o o 7 o med sit andet hjemland. Naturligvis ikke, i betragtning af hans økonomiske ba­ sis dersteds. Nej, han prøvede saa at sige paa at oprette en hollandsk koloni i den danske hovedstad. Statsmyndighederne havde uindskrænket tillid til den driftige handelsmand og laante ham villigt øre. Han fik i 1663 et personligt privilegium af betydelig rækkevidde. Det paagældende kongelige aabne brev af 14 . januar 1663 med dets 28 »ar­ tikler og punkter« er næsten ord for andet konciperet efter hans eget paa tysk skrevne forslag om »skibsbygningens og trafikkens tiltagelse i Hans kgl. maje­ stæts riger og lande.« Kollegieherrerne havde skullet raadføre sig med Hans Nansen, borgmesteren i København, inden de forelagde det til kongens god­ kendelse, som grundlag for en forordning, der ganske vist gik ud paa at bevilge borgerne i hovedstaden og Christianshavn en del af de samme rettigheder, som Trellund skulle have, men af hvilken adskillige punkter drejede sig om hans forhold alene. Saaledes det allerførste, der gav ham lovning paa en plads, stor nok til anlæg af baade skibsværft, savmølle og reberbane —og den skulle han O 7 O O have ganske gratis. H e r sku lle væ re basis fo r hans v irk som h ed i d e t h e le ta g e t, baade fo r skib sbygg eriet og fo r h an d e len paa f je rn e lande, paa V e stind ien saavel som paa O stin d ie n og fo r hv alfang erfæ rderne til G røn land . D e t var jo isæ r to ld - og sk a tte lem p e lse r, d e r b lev b ev ilg e t saavel ham selv som h o v ed stad sb o rg e rn e i a lm in d eligh ed . M ed sin p lan om at skabe en tra n s it­ havn var han d e rim o d fo r frem sy n e t. Fo rslaget lø d e llers fo rn u ftig t n o k : »dass alle die W a h re n , so Ich u n d alle an d e re n aus frem d e n L anden u n d von so lchen P latzen , da selbige W a h re n se lb e r gew uch sen o d e r g em a ch e t, d u rc h un se re Schiffe anh e ro b rin g e n lassen, fre i u n d ohne Z o ll m ög en e in g eb ra ch t w e rd e n , d am it d e r H andel in so th an e r S tande m ög e g e se tz e t w e rd e n , dass die L eu te, so an d e r O stsee w o h n e n , d iesen O r t n ic h t v o rb e i n a c h h e r an d e re n Landen passieren . . .« D e t kunn e m an alligevel ik k e gaa m ed til. Ogsaa af den slags v a re r skulle d e r svares sædvanlig in d fø rse lsto ld . T id en var end nu ik k e m o d e n n o k til at o imødekomme saadanne tanker om en veritabel frihavn. M en som T re llu n d m e d sin fam ilie i flere h e n se e n d e r fik en sæ rstilling , baade fo rm u e re tlig t og m e d hen syn til deres gudsdy rkelse, saa sku lle hans p e r ­ sonale ogsaa have lem p e lse r og b lan d t a n d e t i de fø rste ti aar fritages fo r » b o r­ gerlig tynge«, d e t væ re sig m and skabe t fra hvalfang e rskuderne , »komm andø rs, h a rp u n ie re r, b o tte lie r e r, lin ie sk yd e re , spæ k sn id ere, sty rm æ n d« , hvad de nu

3 6