GamleSkibeGamleHuse_1959

havn var b le v e t en selv stændig kø b stad , ik k e m in d st m e d hen syn til h av n e fo r­ h o ld e n e , baade hvad ang ik d en - som m an paastod - u lov lig e hand el ved Børsen og paa strøm m e n ud m od Am agerland , og »anseendes a t Københavns frih e d sig altid tilfo rn e ud til Am agerland h av er s træ k k e t« m e d hensyn til G rønneg aard s havn, som fo r en s to r dels v ed k om m en d e var » in d tag e t m e d ud i C h ristian s- " O havn« til »K øbenhavns byes s to re a fb ræ k og skade«. Ind til and erlede s fo ro rd n e t v o rd e r? Man kan g o d t sige, d e tte skete m ed den næ v n te h e rred ag sd om , d e r b lev afsagt den 13 . ju li 16 ^ . D e t var Christian shavn s m ag istra t, d e r havde sp ille t u d og ville have rigets h ø je s te re t til at sige god fo r de r e ttig h e d e r, som de ved tav len paa Am ag erb ro havde p ro k lam e re t at ville hæ vd e. M en d e t b lev skam hoved staden s sty relse, d e r to g stik k en e h jem . C h ristian sh avn ern e havde ik k e sk riftlige ad k om ste r paa alle de r e ttig h e d e r, de paastod at have. M en d e t havde k ø b en h av n e rn e . Som d e r staar i h e r r e ­ dag sdomm en , afsagt i kongens egen næ rv æ re ls e : »D erho s frem v iste fo rb em e ld te Os elskelige b o rgm e stre og raad adskillige Vo res kæ re h e r r e r fo rfæ d re s æ ldgam le, saa og Vores kæ re h r . fader, hø jlov lig ih uk omm e lse C h ristian i Q u a rti, saavel som Vo res egne naadigst Københavns by . . . givne kong elige p riv ile g ie r og frih ed sb rev e . . .«, ko stelige sk atte fra byens ark iv , som ik k e no k som k u n n e væ rd sæ tte s, »og e fte r a t de fo r Os vare op læ ste, b leve de Os elskelige b o rgm e stre og raad igen tilstilled e« . T ilsyneladende p u k k e d e Københavns m ag istra t ikke fo r h a a rd t paa h o v e d ­ stadens ellers e fte r d eres fo rm en in g so lek lare r e t. D e u d ta lte b lo t deres a lle r­ u n d erd an ig ste fo rh aabn ing , at om ra a d e t paa S lo tsho lm en frem tid ig skulle h ø re u n d e r København, sam t a t Ch ristian shavn b lev fra k e n d t r e tte n til at k ræ v e accise og b ro p en g e saavel som r e tte n til d e t udv id ede havneom raade, » e fte r­ som havnen h e r fo r staden fra Revshale sø tøn d e og in d til i G rønneg aard s havn haver af Arilds tid v æ re t Københavns r e tte havn og de den haft i possession og b rug , og . . . Ch ristianshavn s p riv ile g ie r ej v id e re end til de h av n e r, de selv haver lad et grave, og til kanalen , som gaar ig enn em deres by , at væ re b e ­ r e ttig e t, fo rm e ld e r . . .« Og de hø je h e r r e r d om m e re m ed m a je stæ te n i spidsen gav dem fu ld stæ n ­ dig r e t. C h ristian sh avn ern e havde denne gang lu k k e t m u n d en a lt fo r h ø jt op. Med h e rred ag sd om m en af 13 . ju li 16 ^ 3 - var C h ristian IVs p la n e r om d e t sæ r­ lige dom æ ne i tilslu tn in g til s lo tte t end elig k u ld k a s te t! C h ristian sh avn ern e gav alligevel ikke h e lt fo rta b t. M o d p a rte n havde u n d e r p rocessen hæ v d e t, at de ik k e havde nogen d ire k te bev illing paa at opk ræ v e havnepenge un d tagen af de gravede havne og kanalen . N u gik de til kong en og fik lov fo rm elig tillad else til at o p p e bæ re baade accise og »v in terle j ep enge, af . . . skud er og skibe, som i deres havn v in te re n ov er ligger«.

2 6