GamleSkibeGamleHuse_1959

Udstykningen a f Christianshavn foregik paa den maade, at de lysthavende tegnede sig med navns underskrift paa den store ,,afrids“ a f det projekterede byanlæg. Kun en kopi a f den originale tegning er bevaret. Man ser Johan Sems og Johan de Willoms grunde ved Strandgaden.

b e r, at strid en d re jed e sig, saa blev d e r ned sat et ny t næ vn , denne gang e t b o r ­ g e rlig t, paa 8 m and , »at de paa aasted ern e kom m e skulle og e fte r h v e rt partis d o k um e n te r og vidnesbyrd samme G rønnegaards havn des beg reb og g ræ n se r udvise«. S tatho ld e ren paa Københavns slo t skulle varetage saavel kongens som Christianshavns in te re sse r u n d e r denne fo rre tn in g . D e t g jald t jo om , at h v e r­ ken Kgl. m a je stæ t e lle r hans kæ leb a rn , den næ pp e no k fød te køb stad , blev fo ru re tte t. De otte mænd skred til deres hverv. Men hk det i første omgang ikke til­ endebragt. Man kan daarligt nok sige, at de var lovlig undskyldt i betragtning af, at et voldeligt overgreb var aarsag til sagens videre »forhaling«. Ganske vist ikke et overgreb fra deres side. Nej, formanden blev fraranet en hel æske brevskaber, overladt ham af Københavns magistrat som bevisligheder i sagen. Voldsmanden hed Flores Reinertsen, og hans adfærd blev selvfølgelig paatalt, saa snart den var kommet kongen for øre. Han skulle straffes, »som den der sig mod kongens og rettens højhed forgrebet havde«. Det lød truende nok, og profossen med tre drabanter fra slottet var samme dag, den 2 g. april 1636, ude at lede efter ham. Kongen ville have ham sat i Blaataarn! Om de hk fat i ham vides ikke. Han har nok siden klaret for sig, antagelig betalt sig fra det, og levede endnu nogle aar i bedste velgaaende, inden han blev stedt til hvile i Holmens kirke - uden at have set havnestriden blive ført til ende! 23