GamleSkibeGamleHuse_1959

vende Fisk«. Men den 2 g. december 162^ udbetaltes der mester David 800 speciedaler eller den første »termin« af den akkorderede byggesum paa 3200 daler »for et nyt skib, han haver antaget sig at skulle opbygge for Kgl. Majestæt, som stander udi bygning i Christianshavn«! Det er historiens første vidnesbyrd om skibsbyggeriet ved Grønnegaards havn, fra aaret efter, at han havde erhvervet grunden i Strandgade med tilhø­ rende fortov, hvor han etablerede sit private skibsværft. Og her søsattes i de følgende aar en række orlogsfartøjer, bygget for kongens og kronens regning. Det første var tillige det mærkeligste, et forsøg paa indførelse af en helt ny skibstype. For det var nok »prammen, som kaldes Skæltudsen«, eller til andre tider »Skildpadden«, hvad jo klinger mindre mærkeligt i nutidsøren. Trods betegnelsen var det et større, søgaaende fartøj, fregatrigget i lighed med en nogle aar før i Holland bygget »fregat eller ponton«, der nok har tjent som det direkte forbillede. Mere af sædvanlig type var »det store orlouffschib«, der stod i bygning gennem aarene 1626-27, j a? vistnok ikke var søsat endnu om vaaren 1628, da det ellers længst var bestemt, at det skulle opkaldes efter selve den kongelige stamme og følgelig hedde »Oldenborg«. Efter Christian IVs eget udsagn var det »et af de bedste orlogsskibe med tvende rader stykker«, 38 kanoner eller flere, som det opgives til forskellige tider. Og næppe var det løbet af stabelen, før mester David hk endnu et par krigsskibe i ordre, denne gang ikke slet saa store, nemlig som »Hummeren«, blot to alen længere i kølen. De skulle være færdige til fastelavn 1630, begge to, »de tvende nye skibe, kaldes 3 og 2 løver«. David Balfour havde haft sin store andel i, at den danske sømagt stod saa vel rustet ved udbruddet af Kalmarkrigen i 1 6 1 1 . Danskernes krigsfartøjer var mindre skibe end flydende fæstninger, sagde en fransk historiker. Og »Hum­ meren« med fem mindre orlogsfartøjer, resultatet af Balfours produktion i 2orne, var parat til at stikke i søen, da Kejserkrigen brød ud. Ogsaa »Skæltudsen« naaede at komme med og nød endda den ære at have majestæten selv inden borde, ja, hans tilsagn om at ville slutte fred blev afgivet fra den. »Prammen, som kaldes Skæltudsen«, blev dog ikke nogen succes og nogle aar senere ombygget. Det var i det hele taget, som om en uheldig skæbne fulgte disse første christianshavnerskibe. »Tre Føver« forliste allerede 1 637 paa Elben, mens det dog var baade »Oldenborg« og »To Føver« forbeholdt at deltage i kampene under Torstensonsfejden. De var med hin 1. juli 1 644 paa Kolberger Heide, da Christian IV mistede sit ene øje og efter slaget lovede sine skibschefer stejle og hjul, hvis de ikke fægtede bedre en anden gang. Han holdt sit løfte mod en af dem, chefen paa »Oldenburg«, endda en admiral, den beda­ gede Peder Galt, der havde misforstaaet en kgl. ordre og uden al naade blev