GamleSkibeGamleHuse_1959

lægning nærmest blev mindre. Og paa det indenlandske marked blev man til­ med haardt trængt af tyskerne. Christianshavns Dampmølle holdt dog stand, indtil den 19 1 o traadte i likvidation. Ogsaa selve det store bygningskompleks gik i opløsning. Det havde ellers allerede længe været udstykket, forsaavidt som det var delt i fire matrikelsnumre, adskilt fra hinanden ved brandmure paa forskellige steder, alt for at mindske brandrisikoen og slippe med en billigere assurance. Udadtil stod komplekset omtrent som paa Holms billede, vist paa fore- oaaende side. Paa det ser man dog kun dampmøllebygningen fra 1 862, men af gode grunde ikke det først 1879 i forlængelse heraf og i samme stil opførte silopakhus. Bevaret var ellers ved likvidationen ikke blot Hages gaard, men ogsaa de to andre fløje af sukkerhuset, ja, tilmed tværfløjen, hvor selve sukker­ værket havde været installeret. Nu blev der skaaret en gade midt ind igennem det hele, Knippelsbrogade, i hvert fald tildels parallel med det yderste af Torvegade, den del af gaden, der omsider ogsaa var blevet et led af den store gennemkørselsgade paa Christians­ havn —fra Knippelsbro til Amagerport. Det havde nu været forholdet længe før anlægget af den nye Knippelsbro­ gade, helt siden flytningen af Knippelsbro i 1868-69. Ved den lejlighed var selve broen for første gang i sin aarhundredlange tilværelse blevet bygget som en jernbro, konstrueret og udført af firmaet Burmeister & Wain, der siden 1846 havde haft sit domicil i Overgaden neden Vandet. Knippelsbro - Burmeister & Wain. Det er de to faktorer, der hver for sig og tilsammen har betydet mest for det christianshavnske bybillede omkring Grønnegaards havn, baade som det er i dag, og som det kan imødeses at ville forme sig i den nærmere fremtid. Hvad broen angaar, saa var allerede dens første anlæg i 1620 medbestemmende for havnens skæbne, mens B &W s indflydelse naturligvis ikke kan gaa længere tilbage end til firmaets etablering paa Christianshavn.