GamleSkibeGamleHuse_1959

K øbm anden Jan van O ste n , som ban altid kald tes, havde fø rst e je t e t væ rft e lle r en kølhalingsplads ved Nyhavns hoved . V irk som h ed en h e r var im id le rtid dels til h in d e r fo r sejladsen op g ennem Nyhavns kanal, dels b rand farlig , d e t sid ste navnlig i fo rh o ld til o rlo g sfa rtø je rn e i d e t næ re flaadens leje. Og til tro d s fo r at van O sten havde baade k ø b t og b e ta lt g ru n d en som kø lhalingsplads, ja, at den havde væ re t b ru g t som saadan i m e re end tred sind styv e aar, saa skete d e t alligevel, at m an en skønne dag sle t og r e t fo rb ø d ham at anvende den paa den m a a d e ! Maaske var d e r ikke saa m eg e t at sige til d e t, da han n o k ald rig havde haft d e t nødvend ige p riv ileg ium paa slig v irk som h ed . D e t lykkedes ham alligevel at opnaa ersta tn in g fo r sit tab , ved e t ko ng e lig t gavebrev, nem lig paa »den ved Vores saltvæ rk paa C h ristian shavn beliggende plads, saaledes som den til dels findes in d pæ le t og e fte r dessein h a r sku lle t væ re . . .« Saadan set laa denne plads nu no k saa m eg e t ud fo r la b o ra to rie ts som ud fo r saltvæ rkets g ru n d , m en d e t var altsaa væ rk led e lsen , d e r havde paabegynd t de op fy ldn ing sarbejd er, som Jan van O ste n nu fik bev illing til a t fu ld fø re til egen fo rd e l, ja , han fik endda lov til a t laane H o lm ens m u d d e rm a sk in e , saaledes som ogsaa Andreas B jørn nog le aar tid lig e re , dengang han var i gang m e d sit s tø rre in ddæm n in g sa rbejde , an læ gget af den senere W ild e rs plads. D e t var jo ik k e b lo t til sin egen, ogsaa » til pu b lici n y tte« , Jan van O ste n fik tilladelse til at anlægge sin k ran - og kølhalingsplads. Kongen fo rb e h o ld t sig alene d en strim m e l, d e r a lle red e var op fy ld t, og som kom til at danne d en syd­ lige del af V estind isk -gu ineisk kom pagnis havn. O g d e t gik h e lle r ik k e h e lt, som van O sten fø rst havde p lan lag t. M ilitæ re t satte sig im od , at d en kanal blev fyld t op , som løb m e llem hans om raade og la b o ra to rie ts, ligesom d e r var vrøv l m ed den havn, d e r sku lle anlægges i tilslu tn ing til p ladsen . Langs denne skulle nem lig Børnehusg raven føres ud til S trøm m en , saa van O sten fik sit havneom raade udv ist paa den anden side kanalen , ud m o d h av n eløb e t væ rn e t af » et hoved«, e t iso le re t liggende op fy ld t om raade, den senere saakaldte Sandø. M en da han ikke m a a tte lægge sine ophaling sbedd inger u d im o d S trøm ­ m en , b lev de altsaa p la c e re t ved kanalen og denne saaledes p rak tisk ta lt b e ­ slaglagt af d e t nye skibsvæ rft. U n ro s t kald te han d e t paa sit fæ d ren e sprog . Han var n o k h o llæ n d e r, som saa m ange af dem , d e r satte p ræ g paa Ch ristian shavn? U n ro st b e ty d e r saadan n o g e t som trav lh ed og beskæ ftigelse. V irk ely st kunn e m an fristes til at ov e rsæ tte d e t. Man vil forstaa, at selvom d e t var lykkedes la b o ra to rie t at hæ vde sit t e r r i ­ to rium , var d e t efterh aand en b le v e t k lem t in d e , af havne, sk ib svæ rfter og — b o rg e rlig bebyggelse. Havde m an v æ re t b e tæ n k e lig ved den b rand fa re , van O stens nyhavnsvæ rft frem b ø d fo r orlogsflaaden, h v o r langt fa rlige re skulle m an da ikke synes, tilsvarend e v irk som h ed e r var som um id d e lb a rt naboskab til la b o ra to rie ts hø jst eksplosive b eh o ldn ing e r?