GamleSkibeGamleHuse_1959

stue og e t kamm ers var, hvad hv er e n k e lt fam ilie, lille e lle r s to r, havde at raade ov e r, altsaa fra re g n e t kase rn ek om m and an ten , tø jm e s te re n , d e r havde o tte gange saa m egen plads og kunn e d ispo n e re ov er to he le hu se, h v o r de m en ige m a a tte nøjes m ed e t kv a rt. O g hv o r de m a a tte h u tle sig igennem m ed deres kum m e rlig e lø n n in g e r, ja, næ pp e ku nn e ek siste re ud en at supp lere disse ved at drage paa fiskeri i sunde t. K o n ern e ku nn e saa løbe byen r u n d t fra d ø r til d ø r fo r at p rø v e paa at afsæ tte fangsten, d e t var nu de res p riv ileg ium , naar de var b eh ø rig t le g itim e re t m ed sk riftlig tillad else fra m ilitæ r e t og sk ilt fra p o litie t. En e n k e lt bø ssesky tte fik sit sæ rlige b ie rh v e rv , ta k k e t væ re sin fo rtid som teo log isk stu d e n t og sko leh o ld e r. Han blev ansat som h jæ lp e læ re r ved labora- to rie sk o le n , d e r paa én gang var underv isn ingsanstalt fo r k asernebefo lkn ingen s uk on firm e red e b ø rn og sø a rtille rie ts »d renge« , d e r h e r sku lle læ re k risten - o O 7 dom , regn ing og skrivning. D en v irk elig e sko leh o ld e r var dengang ov er 70 aar gamm el og havde tilm e d i adskillige aar haft d e t ko rs, at »hans ko ne var fra fo rstand en , som v en telig til hendes død v ille k o n tin u e re , og han selv m aa tte passe h en d e , gø re r e n t og lave m ad, da hans lid e t lev eb rø d ej tillo d ham at ho ld e nogen tjen e step ig e , h v o rfo r d e t in te t u n d e r var, at sko len blev fo rsøm t, og bø rn e n e snare re læ rte ud y d e r, end hvad de skulle af regn ing og skrivning«. Lige le t var d e t næ pp e at ho ld e sty r paa dem , tro d s datid en s haarde tu g t og H e rren s form an ing . Se nu den » a rtille rid re n g « , d e r gang e fte r gang stak af fra sko len , og paa g run d af d rukken sk ab og ryggesløshed ik k e var b lev e t k o n ­ firm e re t, skø n t han var en snes aar gamm el. »Han e r bleven baade p isk e t og k a tte t, m en han e r ej at sty re og fry g te r h v e rk e n Gud e lle r m enn esk er« . Og selvom d e r var an d re , d e r gik sko len ig enn em , hjalp d e t ikke s to rt paa deres læ rd om . De ku nn e »næ ppe skrive e t bogstav og aldeles ikke regne« . D e t e n d te da ogsaa m e d , at la b o ra to rie sk o len blev n ed lag t, ganske vist fø rst h en im od slu tn ing en af d e t 18 . a a rh u n d re d e , da d e r næ sten ingen elev er var, hv erk en bø rn e lle r » a rtille rid re n g e « i den . D e r blev s ta rte t en ny skole fo r de sid stnæ vn te, ude paa C h ristian sho lm , inden fo r H o lm ens om raade. E fterh aanden var d e r nem lig sket om fa tten d e æ n ­ d rin g e r i a rtille rie ts organ isation . D e t fæ llesskab, som havde bestaae t m ellem land- og sø etaten , var efterh aand en gaaet m e re og m e re i op løsning. I fo rb in ­ delse m ed D anneskjolds v irk som h ed fo r m a rin en havde d enne faaet sit eget arsenal og sine egne k rud tm ag asin er i i 74 o rn e , sam t en snes aar sene re sit eget la b o ra to rium ved Christianshavns vold. O N o g e t up rak tisk var d e t, at chefen fo r a lt d e tte , sø tø jm e ste re n , stadig bo ede paa lab o ra to riek a se rn en . Hvad hjalp d e t, at d e r stod en m a rin e jo lle til hans raadighed , naar d e r næ ste n ikke var til at kom m e ig enn em , og d e t var lige m eg e t, hv ilken vej, han lod sig ro ad. U d m od havnen »kunne m an ikke komm e

1 0 0