GamleKøbenhavnskeHuse (2)

Efter de bedste Traditioner behandler Harsdorff den lavere Stueetage som sokkelagtig Underbygning, her holdt glat pudset, uden den sædvanlige Rustik. Over Underbygningen leddeler han de pudsede Mure udfor de to øvre, højere Stokværk ved Pilastre. Side­ facaderne virker uhyre stilfærdigt, uden særlige Poin­ teringer. Den markante Virkning, som Bygmesteren ikke veg tilbage for i sine Bygninger og netop i sit eget Hus havde givet saa stærkt Udtryk, samler han her om Hovedfronten mod Torvet og det paa over­ raskende eksplosiv Maade. Han trækker de fem Midter­ fag frem saa stærkt, at der bliver Plads til en fri Søjle­ stilling — en græsk Tempelfront, hvis Relief i Gavl­ feltet skyldes Billedhuggeren G. D. Gianelli. Tempel­ fronten var højt skattet af Klassicismen og man saa i sin Forelskelse i Motivet bort fra, at den ikke saa godt taaler at ses fra Siden, hvor den let kommer til at se noget paaklistret ud. Den gør sig bedst, naar den ses frontalt. Ogsaa i Pilasterform blev Motivet benyttet, særlig af Jardins Elever, og af Harsdorff selv foruden i hans Hus paa Kongens Nytorv bl. a. i Peschier’ s Palæ, nu Landmandsbanken; det har dog senere faaet en Etage skudt ind forneden. Men forøvrigt var Klassicismens Mænd af den yngre Skole ikke helt tilfredse med denne Anvendelse af Tempelmotivet. Fritstaaende Søjler var god og ærlig Kunst, fordi de jo virkelig fungerede som bærende Led.’ Men med Hensyn til Pilastre maatte man indrømme, at her nærmede man sig paa fare­ truende Maade Begrebet Unatur, der havde en yderst ilde Klang i Datidens Øren. Det kunde endda gaa at anvende Pilastre ud for et enkelt Stokværk som bæ­ rende lodrette Led imellem Bjælkelagene; men om­ sluttede de flere Stokværk — hvad de i Almindelighed maatte gøre, naar de skulde bære en tilstrækkelig kraftig Hovedgesims — blev det netop Unatur. Thi 96