GamleKøbenhavnskeHuse (2)

blev forbudt og alt, hvad der anbragtes udenpaa en Bygning, skulde være af Sten. For at lette Færdselen blev der endelig truffen den vigtige Bestemmelse, at Hjørnerne paa nyopførte Huse under visse Forhold skulde skraabrydes paa 5 Alen. Ingen, der har Øje for vore Gaders og Pladsers Be­ byggelse, vil kunne undgaa at se, hvor stærkt disse Bestemmelser har indvirket paa Københavns Ud­ seende helt til den Dag i Dag. Naar der i den store Byggeperiode efter 1795 og allerede før byggedes saa mange solide Borgerhuse, med rigelig Anvendelse af hugne Sten i Facader og ofte med rige og smukke Interiører, hænger dette sammen med de gode Tider for Forretningslivet. Det var „den florissante Handelsperiodes“ Dage og Byen havde en Række store Aar med megen Pengerigelighed. Og til alt Held havde det daværende Borgerskab til sin Raadighed mange dygtige Bygmestre, der havde gaaet paa Akademiet. Det er egentlig først nu dennes Bygningsskole begynder rigtig at gøre sig gældende og præge det almene Byggeri. Man behøver kun at se paa et Hus som Amaliegade Nr. 8, opført 1789 for Hoftømrermester Andreas Pfutzner. Bag Facaden anes rummelige og lyse Stuer i et Patricierhus, der forøvrigt er bygget op paa samme Maade som de noget ældre Rococohuse i Kvar­ teret, med de samme vandrette og lodrette Delinger. Men netop derfor er det interessant at konstatere Mod­ sætningen mellem dette Hus’ rolige Sikkerhed i Op­ træden og de tilsvarende ældre Huses langt mere uro­ lige og flimrende Væsen. Det ligger ikke alene i, at Pfiitzners Hus er saa enkelt holdt med store, rolige Murflader, men tillige i, at selve de dekorative Motiver,

8 8