GamleKøbenhavnskeHuse (2)

Klassicismens Huse krævede egentlig — i ligesaa høj Grad som Rococoens — hugne Sten til alle Rustik­ partier, til Søjler og Pilastre, ja egentlig helst til Be­ klædning af Murene med. Men navnlig til det sidste havde man ikke Raad ; til Gengæld var der enkelte Byg­ herrer, der virkelig i stor Udstrækning kunde tillade sig at bruge kostbare Stensorter. Mest almindeligt benyttede man til dekorative Enkeltheder den rødlige bornholmske Sandsten, der alt længe havde været godkendt som et saare anvendeligt Byggeæmne paa københavnske Byggepladser. De daarlig brændte Mur­ sten skjulte man vedblivende bag Puds, der kunde males med forskellige Farver, men det hændte dog, at man, naar Stenene duede, lod dem se i Facaderne. Den store Brand 1795 gav Anledning til, at Køben­ havn fik sin første egentlige Byggelov. Tidligere havde man nøjedes med mere almindelig holdte Byggeregle­ menter og Byggevedtægter, de egentlig grundlæggende fra 1683, andre yngre bl. a. fra Tiden efter Branden 1728. At en Byggelov — vel at mærke, naar den virkelig blev overholdt — maatte gribe stærkt ind i Bygge- maade og i Bygningernes hele Karakter, siger sig selv, og den relative Ensartethed, der er over den følgende Periodes københavnske Byggeri, hænger da ogsaa paa det nøjeste sammen med Byggeloven af 1795. Nu blev det strængt forbudt at bygge i Bindings­ værk. Hushøjden skulde rette sig efter Gadebredden — i de brede Gader 24 Alen, 18 Alen i Gader af 18 Alens Bredde, idet der dog i Højden indbefattes Man­ sard- og Kvistetager. Ved Hjørnebygninger fastsattes Højden efter den bredeste Gade. Yinduespillerne skulde have større Bredde end tidligere almindeligt — ikke under 1 Alen. Tidligere Tiders hyppige Trægesimser

8 6