GamleKøbenhavnskeHuse (2)

heder, indtager en smuk Plads indenfor vor klassi­ cistiske Periode. Det ligger ikke blot i den ret bety­ delige Boligkultur, de Aars Byggeri i al Almindelighed kan give Udtryk for, men ogsaa i den „Smagfuldhed“ , som Datiden selv vilde kalde det, der er over saa mange af Tidens Privathuse. Sammenlignet med For­ tidens Borgerhuse regnedes de af Datiden for rene „Paladser“ . Franskmanden N. H. Jardin var Foregangsmanden for vor hjemlige Klassicisme. Den trivedes ualmindelig godt i København og der udviklede sig efterhaanden et fast Skema for Behandlingen af Husfacader i den nye Stils Manér. Klassicismens Bygninger er saa mange, at man træffer dem overalt; næppe nogen Gade eller Plads i København savner Repræsentanter for den, ja! der er i de allerede nævnte Partier af Staden hele Husrækker, ja hele Gader, der den Dag i Dag alene er bestemt af klassicistisk Arkitektur. Trods disse Hundreder af Huses tilsyneladende for­ skellige Karakter, er de bedre af dem stærkt prægede af visse Fællestræk. Fra den foregaaende Periode har de arvet en ganske bestemt vandret Inddeling, idet Kælder og Stuestokværk er behandlet under eet, helt eller delvis i Rustik og afsluttet foroven, ved Over­ gangen til de øvre Etager, med et kraftigt Gesims- baand. Derimod opgiver man de overdrevent mange lodrette Delinger. I mange Tilfælde undgaar man helt Midt- og Siderisalitter, og vil man alligevel gærne fremhæve enkelte Partier af Bygningen, nøjes man med de tre midterste Fag eller Yderfagene; det sidste havde altid i Rococohusene hørt til Sjældenhederne (S. 37, 53, 55, 57, 81, 93, 99). Dekorative Enkeltheder var man oftest sparsom 82