GamleKøbenhavnskeHuse (2)

ordener kom igen til Ære og Værdighed. Nu lød Kra­ vet om Sandhed og Naturlighed i Væremaade. Med Lidenskab slog man sig paa den ny Smagsretning: Klassicismen. Men det bør stadig fastholdes, at som der ved Over­ gangen til Rococoen ikke skete noget Brud i selve Atkitekturopfattelsen, men det egentlige i Bygninger­ nes Plan, Opbygning og Facader holdt sig uforandret fra Barokkens Dage — strængt op ad Ordenskravet, saaledes er Klassicismen faktisk kun en ny Dragt, hvori ganske den samme, i sin Kærne uforandrede, Arkitektur bliver klædt. Hvad der sker, er kun, at Moden atter skifter! Der er noget besynderligt ved de utallige Huse, Klassicismen saa vokse frem i den meget lange Periode, den var herskende Smagsretning herhjemme. I Hold­ ning og Udtryk svinger de mellem noget indsmigrende fint, næsten nydeligt, og noget strængt, ja! undertiden næsten stramt. Men alle — ligefra de første, der op­ førtes i 1760’ erne til de sidste fra 1870’ erne — havde de over sig noget sobert, og det er denne Soberhed, blandet snart med en Tone af Finhed, snart med en Tone af Strænghed, vi skylder et fremherskende Træk i det gamle Københavns Fysiognomi, som det lettest og stærkest springer i Øjnene, naar vi færdes rundt­ omkring i vor By. København er en Stad, præget af Klassicismen end­ nu mer end af Barokken. Nikolai Kvarteret, Par­ tierne ved Højbro, omkring GI. og Nytorv og langs Vestervoldgade maatte nybygges efter Branden 1795. Men dertil kom, at der rundtom i alle Stadens Kvar­ terer byggedes meget i Slutningen af 18. Aarhundrede, ligetil Krigen med England 1807 og den store Penge­ krise, der for mange og lange Aar hæmmede Bygge­ riet. Man kan ikke undgaa at lægge Mærke til, at det der byggedes i Aartierne før disse sørgelige Begiven- 80