GamleKøbenhavnskeHuse (2)

de altfor faa københavnske Gaardinteriører (S. 103), hvor man har forsøgt, ved fornuftig Omtanke, at faa noget smukt og venligt ud af givne Forudsætninger. Er end mange af de københavnske Grunde overbebyggede fra gammel Tid — lidt mere Sans for et smukt Gaard- interiørs Værdi for Dagliglivet kunde maaske nok ventes af Stadens Borgerskab. Kan der ikke plantes, er der ogsaa andre Maader, hvorpaa man, i hvert enkelt Tilfælde, med lidt god Vilje og beskeden Bekost­ ning kunde udrette store Ting. Alting faar en Ende! Har man i en vis Tid set de samme Former og Linier gentages atter og atter, vil Fantasien kræve andre Former, andre Linier. Den reagerer ikke mere overfor det altfor velkendte! Som man i sin Tid, da Rococoen afløste den forrige Periodes lidt tunge og pedantiske Barok, havde forlangt større Rigdom, Afveksling og Livlighed i Bygningers Ydre — og ogsaa havde faaet, hvad man forlangte — ofte endda i fuldt Maal — kom nu det Tidspunkt, da ogsaa Rococoen kom ud for Reaktionens ubønhørlige Lov. Man havde saa længe behaget sig i fantastiske og bizarre Paafund i Retning af det dekorative og ornamentale, at man til Slut var bleven mæt — for ikke at sige overmæt. Øjnene, Indbildningskraften, krævede noget Nyt og man slog over i det stik mod­ satte Formsprog — en følgestræng, akademisk korrekt Opfattelse af, hvorledes en Bygnings dekorative Be­ handling burde være, saavel indvendig som udvendig. Det logiske, det behersket formfuldendte fandt man bedst udtrykt i den klassiske Oldtids Værker; man efterlignede, med langt større Akkuratesse end Re- naissancen havde gjort det, Antikkens dekorative og ornamentale Udtryksmaader og navnlig dens Søjle- 78