GamleKøbenhavnskeHuse (2)
træet“ fra 17 30 (S. 19). Her, trods noget Sted, oplever man den Skønhedsværdi, der kan ligge i korrekt, t a k t fast Placering af Yinduer og i rimlige og gode Forhold mellem Vinduer og Murflader. Selv Anbringelsen af den lille Dør, omhyggeligt passet ind i et Yinduesfag, er helt vellykket. Dette lille, sobre Borgerhus er paa sin Vis en Perle! Netheden i københavnske Huse af denne ligefremme, prunkløse Slags virker altid behage ligt. Slige Bygninger bliver selvfølgelig alle saa temme lig ens, hvad enten de er det ene eller andet Slægtleds Værk og selv tarveligt byggede Baghuse af denne for enklede Type — som Bagbygningen til Studiestræde Nr. 8 — kan virke helt forsonende i K ra ft af gode Forhold (S. 4 1). Hvad der er saa fornøjeligt ved adskillige Huse fra Aarene efter Branden og senere hen, er smaa, pæne Ting i Form af Indskrifttavler, Skilte eller blot lidt Skulptursten, der liver op i de saa velopdragne Facader som Smil over en Anekdote. I Huset, Nr. 4 i Nybrogade standser v i uvilkaarlig ved Tavlen i Muren og læser Værtshusholderen Hans Blasens Navn og Husets Aars- tal (S. 19). Slige Tav ler er selvfølgelig intet n y t; i Renaissancetiden vilde Fo lk have Inskriptioner paa deres Huse, ofte af forbavsende Længde, og man havde elsket Ornamenter i Træ eller hugget i Sten. Selv paa ganske enkle Borgerhuse fra de følgende Smags perioder og navnlig op gennem 18 . Aarh ., holder man af at anbringe ornamenterede Slutsten over Døre eller Porte, og det hænder ofte, at slige morsomme Paafund kalder paa vor Opmærksomhed, naar v i vandrer i Byens gamle Kvarterer. I St. Kannikestræde Nr. 9 ser man en Sten med smukt udhugget Cartuscheornament og Aars- tallet Anno 170 3 (S. 47), en anden yngre i Sofiegade Nr.7 56
,1
Made with FlippingBook