GamleKøbenhavnskeHuse (2)

Skønt Bindingsværksbygninger saa let som noget kunde føje sig efter Barokkens Ordensbegreb, følger de dog ofte deres egne Luner og det synes overhovedet at have varet længe, før de fik lært helt at underordne sig den italienske Disciplin.

A t denne til Gengæld lettest lod sig gennemføre i store statelige Bygninger, siger sig selv, og København har en Række saadanne Bygninger fra Slutningen af 17 . Aarhundrede — Palæer eller „Hote ller“ kaldte Sam ­ tiden dem — der gennemførte Barokkens Idealer i det Indre som i det Yd re og hvoraf enkelte har europæisk Rang. Det er Bygningsværker, der nok skal gøre sig gældende og altid, hvor de ligger, paa Gade eller Torv, drage Opmærksomheden til sig. Det gælder ikke mindst det ældste af dem, det nu­ værende Charlottenborg, der blev opført i 16 70 ’ erne af Kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, Norges navn ­ kundige Statholder, en af sin Tids mest fremragende Begavelser. Palæet blev planlagt, da hans Halvbroder, Christian V., va r i Færd med at regulere det nye K on ­ gens Torv i Forbindelse med Udgravningen af Nyhavns Kanal. Kongen ønskede en statelig Bebyggelse som Ramme om det nye Torv, der senere midtsamledes i Kongens Rytterstatue . Gyldenløves store Palæ blev et firfløjet Anlæg, med prægtigt Haveanlæg bagved, helt ned til Havnen. Hovedfløjen mod Torvet fik to fremspringende Side­ pavilloner; midt imellem dem va r Gennemkørselen, og Fløjen ligeoverfor fik i sin Midterpavillon forneden en trefags Gennembrydning, et Parti, der minder stærkt om Italien ; gennem Arkadeaabningerne kom man straks ud i det stilfulde, franske Haveanlæg. Palæet er fuldkommen symmetrisk efter Længde- 40