GamleKøbenhavnskeHuse (2)

fra Bygmesterens Side, men helt symmetrisk og korrekt er Facaden ingenlunde bleven. Her ses en K v is t af ny Form , ligevægtigt opdelt i et ulige Antal Fag. Denne K v is ttyp e er vistnok af nederlandsk Oprindelse — i al Fald lejlighedsvis kaldet „den hollandske K v is t “ — og skulde snart dukke frem overalt, som et selvfølgeligt Tilbehør til det københavnske Borgerhus (S. 97, 125 ). Byggedes der end ofte helt i Grundmur, va r der dog mangfoldige Borgerhuse, der — som Reimer Wildes — kun havde Grundmur til Gaden, medens Side- og B a g ­ bygninger kun va r i Bindingsværk. Saadanne Bind ings­ værkslænger fra disse og følgende Tider, helt op i 18 . Aarhundrede, præger endnu mangt et københavnsk Gaardinteriør. Fortroligt læner Bindingsværkslænger sig til stærke, grundmurede Naboer, som i Nybrogade 6 (S. 2 1), hvor der endnu i Tømmerkonstruktionen er en Mindelse om de fornøjelige knægtbyggede Facader, der forøvrigt blev opgivne af Tømrermestrene i Midten af 17 . Aarhundrede — eller i Mikkel Wibes Gaard, hvor de store, gammeldags smaarudede og tætsiddende Vinduer i den Bindingsværks Overbygning gør denne let og le­ vende og det hele Interiør saa intimt (S. 107). E t andet københavnsk Gaardinteriør, saagodt som helt præget af Bindingsværket, er Amaliegade Nr. 2 1 — det ene over- maade høje Hus med de fra Bindingsværkets senere Tider saa ejendommelige glatte Facader, hvis Tømmer­ skelet, spinkelt og næsten faretruende, skyder sig op i Stokværk over Stokværk (S. 85). Endnu i 17 . Aarh. v a r de grundmurede Huse i Mindretal imellem Huse helt opførte i Bindingsværk og ofte stammende fra ældre Tider, og helt op i 18 . Aarhundrede vedblev man at bygge i B ind ingsvæ rk ; men nu er kun ganske enkelte Gadehuse af denne Konstruktion tilbage. 38