GamleKøbenhavnskeHuse (2)

De faa Borgerhuse, v i har tilbage fra Renaissancen, minder os om en Tid, da København havde mange af den Art Bygninger, hvis Kendemærke va r en vis Æ r ­ lighed i den Maade, hvorpaa de i deres Yd re bar til Skue, hvordan de va r indrettede indvendig. Alene det, at Vinduerne ikke altid sidder i Lod over hinanden og at de kan have forskellig Bredde, afslører en intim Overensstemmelse mellem Indre og Ydre , der virker som Troværdighed, men forraader ringe Respekt for det strænge italienske Ordensbegreb. Ingen, der med Opmærksomhed betragter Køben ­ havns borgerlige Bygningskunst, vil undgaa at lægge Mærke til en dybtgaaende Forskel i disse Renaissance- huses hele arkitektoniske Fremtræden og saa den Maade hvorpaa saa godt som alle Huse fra de to følgende Aar- hundreder opfører sig. Der tænkes ikke her paa det deko­ rative Apparat og de ornamentale Enkeltheder, der kan være bragt i Anvendelse — det er i denne Sammenhæng noget underordnet — men paa noget langt mere afgøren­ de for det enkelte Hus’ almindelige K arak ter. Der sker i Virkeligheden omkring Midten af 17 . Aarh. her til Lands et Brud med tidligere Tiders Byggem aade; det havde længe været forberedt, men blev først da til Virkelighed. Med de Huse — og andre Bygn inger — der blev op­ ført i København efter c. 1660, er det italienske Re- naissanceideal: Orden i Grundplan og Etageplaner og Orden i Facaden, efterhaanden bleven almindelig aner­ kendt som ret og rigtigt for al god Arkitektur. Ved Or­ den forstod man en klar, let overskuelig Fordeling af Værelser og Stuer, med naturlig og god Forbindelse ved indvendige ligeløbende — „italienske“ — Trapper. Symmetrisk Ligevægt — om muligt i Planer, men i al Fald i Facader va r overalt tilstræbt og blev ofte naaet. Det er først med Barokkens Optræden i Danmark, samtidig med Enevældens Indførelse, de store italienske 30