GamleKøbenhavnskeHuse (2)

været en god Repræsentant for hine Tiders solide bor­ gerlige Bygningskunst. Var Grundene meget smalle, tillod de kun Gavlhuse. I Lille Kongensgade kan man se saadanne høje, smalle Huse, fra en Udparcellering af en større Grund. De danner et ganske ejendommeligt Gadebillede og flere af Husene har endnu et v ist Re- naissancepræg over sig (S. 7). Det kan hænde, at man hist og her i København i et ellers yngre Hus, støder paa en Dør, en Portal, eller andet, der viser, at der her tidligere har staaet en B y g ­ ning fra Renaissancetiden. A tter i Strandgade — Nr. 22 — en Ejendom, der senere ombyggedes af Cort Adeler, standser man uvilkaarligt ved en svær Sand­ stensportal fra Christianshavns ældste Dage, i Manér beslægtet med Portalen paa Amagertorv, men mere robust og djærv i Behandlingen; dens Overdel stam ­ mer fra 18 . Aarhundrede. Det er muligt Portalen er op­ sat, da Ejendommen tilhørte Jen s Sparre til Sparres- holm, der havde faaet Gaarden tilskødet 1623 . Ogsaa denne Portal er et Vidnesbyrd om den til alle Tider gældende Regel, at man gærne paa tydelig Maade mar­ kerer Indgangen til sit Hjem som en hø jlyd t Velkomst til den Indtrædende (S. 10 1) . De to her særlig fremhævede Renaissancebygninger var, trods Tilløb til regelret Komposition og Over­ holdelse af lodrette Akser, temmelig uregulære. F a c a ­ derne maa aabenbart, som almindeligt i Gotikken, have rettet sig efter Ruminddelingen og visse faktiske F o r ­ hold, som Hensynet til Gennemkørselsport og paakræ­ vede Vinduesstørrelser. De har endnu ikke helt løs­ revet sig fra Gotikkens Forkærlighed for at bygge inde­ fra — udefter, med de deraf følgende Tilfældigheder i Facadeordningen. N y og særpræget v a r derimod den hele dekorative Behandling, der i sin hele nordisk­ italienske Egenart præger dem saa stærkt, at hvert Barn lægger Mærke til dem paa sin Vej. 28