GamleKøbenhavnskeHuse (2)

gangsmaade og ikke den topografiske med Skildring af de paagældende Huse efter Byens K va rtere r i Række­ følge. Samtidige og beslægtede Bygn inger findes saa nogenlunde spredt i alle K va rtere r ligefra den gamle Bispestad til det yngste samlet-bebyggede af alle gamle B ykva rtere r — Partierne ved Stranden og Holmens Kana l. Derimod har man ved Anbringelsen af B ille ­ derne foretrukket at følge den topografiske Fremgangs- maade og har placeret dem efter følgende Hoved­ grupper: Bispestaden med Frederiksholmskvarteret og Kongens N yto rv — N y København med Frederiks- staden og Nyhavn — Christianshavn. Farverige, frodige, med Sandstensforsiringer og svungne Gavle, svulmende af Humør troppede i meget gamle Dage — i Slutningen af 16 . og langt op i 17 . Aar- hundrede — Renaissancens Stenhuse op baade her og der i den gamle Bispestad og paa Christianshavn. Det kunde hænde, at disse Bygaarde teede sig som rene Herregaarde med Trappetaarn og Spir. I vore Dage støder man kun saare sjældent paa den A rt Huse. I det egentlige København er kun een Bygn ing af B e ­ tydning tilbage af denne statelige T yp e ; det er Borg­ mester Mathias Hansens Gaard paa Amagertorv (S. 9). Den gamle Borgmestergaard paa Amagertorv fra 16 16 har høj Stue, derover to lavere jævnhøje Stokværk og øverst to Gav lkviste med Luger ind til Tagpartiet. Det er Købmands- og Patricierhjemmet, med rigelig Plads til Beboelse og kun beregnet til een Fam ilie. I det ene og bredere Sidefag aabner Sandstensportalen Vej til Gaardspladsen bag Hovedbygningen og lige indenfor Porten stod Trappetaarnet med Opgang til de øvre Stokværk. Mathias Hansens Gaard har ganske vist forlængst mistet sit Trappetaarn og har ikke kunnet

2 2