GamleKøbenhavnskeHuse (2)

selvfølgelig Baggrund for Arkitekturens store Værker, noget, mangen anden Stad a f Københavns Størrelse maa savne — og det er den kultiverede Borgerlighed i vor B y s Mængder af gode Borgerhuse Gade op og Gade ned. I disse navnløse, i det enkelte ofte lidet kendte Huse, tit med saa beskeden ydre Fremtræden, har København en Skat, der bør bevares i det Omfang, Tiden og Forholdene muliggør. Sandt at sige — den, der ved, at København va r en opblomstrende Stad i Valdemarstiden, v il desværre for­ gæves lede efter et eneste arkitektonisk Mindesmærke fra saa fjærne Tider — udover Ruinerne under Chri­ stiansborg Slot, og selv fra den senere Del af Middel­ alderen er de Levninger, der er tilbage, snart talte. Hvad endnu findes af Middelalder — selv i Byens K ir ­ ker — er ikke meget og kun een eneste middelalderlig Bygn ing staar endnu uforandret. Det er Vestfløjen af Stadens Helligaandskloster, det saakaldte „Helligaands- hus“ . Men dybt nede, under Bygrundens nuværende N iveau lever Middelalderens Huse videre i Fundamen­ ter og Grundsten. Disse tilfældige Rester fører her en slumrende underjordisk Tilværelse, indtil de en skønne Dag, ved en Grundudgravning, bliver kaldt frem til L ive t og Lyse t for en kort Stund, for atter at forsvinde i Mørket. Og hvad er der tilbage af Renaissancens rige og straalende Bo ligarkitektur! — A f Borgerhuse nogle ganske faa. A f Bindingsværksbygninger fra denne Peri­ ode, der fyldte op, vekslende med grundmurede Huse — „Stenhuse“ kaldte man dem i gamle Dage — er der næppe mere nogen af Anselighed tilbage. Store Dele af det gamle København — Bispestaden — skiftede Ham efter Branden 1728 og andre Dele efter Branden 1795. 16