GamleKøbenhavnskeHuse (2)

— som Christianshavn, Nykøbenhavn, Frederiksholms- kvarteret — er let kendelige ved deres ensartede, lige Gadeløb. De er alle bievne til ud fra den Opfattelse, der allerede kom stærkt til Orde i den italienske Re­ naissance, at en By i sin Plan skulde være ligesaa klart og ligesaa fast formet som Planen i det enkelte Hus. Ordensbegrebet skulde være afgørende ogsaa for Ud­ formningen af Byer — og Bydele. Byen skulde være et Kunstværk, men til Orden i en By hørte først og fremmest Overskuelighed i Gadenættet. Lige Gader, der skærer hinanden under rette Vinkler og danner regelmæssige firkantede eller kvadratiske Karréer, regulært formede Torve og Pladser, hvis Gadetilløb falder sammen med Torvets eller Pladsens Akser — alt dette opstilledes som ufravigelige Fordringer til en „ordentlig“ By! Og de Mænd, der anlagde de nye By­ dele, fulgte alle lydigt den almene europæiske Opinion paa dette Felt. Det er klart, at Virkningen af en Gades Huse, ogsaa gamle Huse, bliver en anden i Gader, der løber snor­ lige, end i Gader, der bugter sig ud og ind. I Gader af den første Slags ses Husenes Facader i stadig stærkere Forkortning fremefter mod Gadens Bund. Gadeføringen neutraliserer her Virkningen af den enkelte smukke Bygning paa selv ret korte Af­ stande. Og een Ting til: Tagene, deres Form og Farve bliver uden ret Betydning; man ser i Regelen ikke meget til dem. Skal det enkelte Hus gøre sig gældende og paakalde Opmærksomheden, maa det anstrænge sig ekstra, ved særlig rig Dekoration af Facaden, ved iøjnefaldende Farve — kort sagt, ved et eller andet Aparte. Og man aner, at Barokkens, Rococoens og Klassicismens sindrige Maader at opdele og pryde en selv faa Fags Facade paa, ikke er ganske uden For­ bindelse med det 17. og 18. Aarhundredes Gadeføring. Hvor helt anderledes kan ikke en Bygning gøre sig 118