GamleKøbenhavnskeHuse (2)

derover, og naar bortses fra helt moderne Forretnings­ gader med Huse med meget høje Etager, er der en ualmindelig Ensartethed i det gamle Københavns Be­ byggelse, særlig som denne har formet sig i de første godt og vel 50 Aar efter Byggeloven af 1795. Intet Under, at de høje Bygninger i København imponerede Provinsboere i gamle Dage. Allerede i 17. Aarh. syn­ ger Laurits Koch i sit Skæmtedigt om København: Meget kuriøs er en Sag fra Midten af 18. Aarh., der førtes for Domstolene helt til Landstinget, i Anledning af et Yæddemaal mellem to Borgere i Holstebro om, hvor høje Bygninger, der kunde være i Hovedstaden, idet den ene havde sagt, at der her fandtes Huse paa 7 Etager, hvad den anden benægtede. Men skønt Dom­ men gik den Mand imod, der holdt paa de 7 Etager, fremgaar det dog af Sagens Akter, at helt galt var det ikke, vel at mærke, naar man medregnede alle Bebo­ elseslag, altsaa ogsaa Kælder og Tagetage. At Husene i København, allerede fra gammel Tid og navnlig fra Klassicismens Tidsalder, er saa høje, har hidtil reddet — og vil forhaabentlig længe redde meget af vor gode gamle, borgerlige Arkitektur fra Undergang. Den gamle, høje Bebyggelse forrenter i al Fald endnu de dyre Grunde paa tilfredsstillende Vis. Og her kommer forsaavidt de hurtigt efter hinanden følgende Ildebrande 1795 og 1807 København som god, gammel Arkitekturby til gode. Thi i en relativt ung Periode og i en Tid, hvor Boligkulturen allerede stod højt, nybyggedes store Dele af den gamle By med høje Huse af gennemgaaende samme Kvalitet, i samme Maal og i samme fælles Stilpræg. Det er sagt før, men skal her gentages, at det er hine Tiders stærkt traditionsbestemte og sikre Greb om den enkelte 114 „Du (0: Kbh.) kan vel seks Loft højt med Skiferstene tække, i Ringsted Langhalm vil til alle Hus ej strække.“