GamleKøbenhavnskeHuse (2)

anstrænger sig en lille Smule for at finde ud deraf. Og den, der har Lejlighed til at lære et af de gode gamle, ogsaa i det Indre, velbevarede Huse at kende, vil tit og mange Gange kunne glæde sig over en klar, over­ skuelig Plan, over Stuer, der ligger smukt for hinanden, saa to, tre eller flere danner en Enhed i Helheden, om deres gode Proportioner og tit smagfulde Enkeltheder. Eet Rum var der altid, man i 18. Aarh. især kælede for. Det var den trefags „Sal“ i Beletagen, der ogsaa i Husenes Ydre plejer at give sig tydeligt og smukt til Kende. Men vi vender tilbage til Gaden og det gamle Hus dér, der kalder paa vor Opmærksomhed. Yi oplever det, indprænter os dets stilfærdige eller muntre Tale, glæder os over, hvor smukt det er i sin Egenart. Vort Blik glider maaske videre til Nabohusene, til den hele Husrække, ja ser det maaske pludselig i Relation til den hele Gade, og da kan vi maaske synes, at det passer kun daarligt til sine Omgivelser, de nyere, maaske helt moderne Huse af alle Slags, der kan staa og ligesom nedstirre deres agtværdige, aldrende Kol­ lega paa en egen uforskammet Maade. Der er jo dem, der mener, at et saadant fremmedartet Inventar fra gamle Dage er kun lidet eller intet værd, fordi det ikke harmonerer med Gadehelheden, der forøvrigt ikke be­ høver at være særlig smuk eller særlig helhedspræget. Denne afhænger forøvrigt langt mere end af fælles Stil­ præg i Gadens Huse af, hvorvidt de er i samme Maal eller saa nogenlunde i samme Maal. Det vil sige, at Etagehøjderne i det Store og Hele er ens, at Tagene, hvis de kan ses, er saa nogenlunde af samme Form og Hældning. Og er dette ikke Tilfældet alligevel, falder en meget væsentlig Anklage mod det gamle Hus bort. 110