GamleKøbenhavnskeHuse (2)
kunst at kende, maa ikke nøjes med, hvad et Hus for tæller gennem sit Ydre alene — hvor smukt, fornøje ligt og veltalende den end kan være. Thi selv et Blik paa det hele Huskompleks inde fra Gaardspladsen er jo ingenlunde tilstrækkeligt. Man skal og maa vide, hvordan Husets Indre er, man maa vove sig videre frem, først ind i Trappegangen og — i Forbigaaende sagt — det er forbavsende saa mange smukke Trappe gange med Trappeløb, der drejer sig let og elegant op efter, man kan træffe paa, særlig i Klassicismens Huse. Men man maa videre endnu, op ad Trapperne, ind i Stuerne. Først naar man har set, hvorledes Stuer og Rum er fordelt, hvordan de ligger for hinanden, hvor dan Vinduer og Døre sidder, om der er Panelværk, Gibslofter eller lignende — først da kan man med god Samvittighed sige, at man kender et Hus og kan tale med om det. Det er ikke for meget sagt, at med denne solide Indendørsviden bliver Husene — i dette Tilfælde de gamle Huse — først virkelig interessante. Da op dager man Sammenhængen, eller Mangelen paa Sam menhængen, mellem Indre og Ydre, da forstaar man først rigtig Meningen med det Hele, hvad Bygmesteren har tænkt og villet og faar et Indblik i svundne Slæg ters vekslende Maader at bygge og indrette et Hjem paa, og i deres Dagligliv. Sandt nok — de rigtig gamle Huses Indre er jo oftest, for ikke at sige altid, forandrede; selv i statelige Palæer, der ellers har holdt sig godt, er altid noget bleven anderledes end det var fra første Begyndelse. Og det kan være et Studium at finde ud af, hvordan saadan et gammelt Hus egentlig saa ud indvendig, dengang det blev bygget. Men paa den anden Side er der overordentlig mange københavnske Bygninger fra 18. Aarh., hvor de Forandringer, der er foretagne, er relativt faa og hvor den oprindelige Anordning uden altfor stor Vanskelighed lader sig fastslaa, hvis man 108
Made with FlippingBook