GamleKøbenhavnskeHuse (2)

saa maatte man tænke sig de mellemfaldende Bjælke­ lags Ender tappede ind i en lodret Stenbjælke! Som Tempelfronten er benyttet i Erichsens Palæ, med fritstaaende Søjler i solidt Stenmateriale og med den skønne Gavl, er Motivets Logik i den allerbedste Orden. Alle Tempelfrontens Led fungerer, som de skal efter Antikkens Love. Og dem kendte Harsdorff, som han, særlig i sine ældre Dage, kendte græsk Arkitek­ turs Hemmeligheder maaske bedre end nogen anden samtidig i Europa. Han var Grækeren i vor Bygnings­ kunst, og den ioniske Stil, som han havde kastet al sin Kærlighed paa, er i dette Bygningsparti uden Lyde. At han ser paa Grækerne med franske Øjne er en Sag for sig. „Harsdorff opfatter og bearbejder den antikke Arkitektur i fransk Aand. Fransk er hans sobre De­ tailbehandling, fransk hans Klarhed i Opfattelsen af Helheden, fransk hans Forkærlighed for den rene Flade og skarpe Linie.“ (M. Krohn). I samme af Branden 1795 hærgede Kvarter lægger man Mærke til en anden Bygning, der ogsaa anvender fritstaaende Søjler, men i en hel anden Forbindelse. Det er det Palæ, Ved Stranden Nr. 14 , der i Slutningen af 18. Aarhundrede opførtes for Konsul og Grosserer Frederik Ludolf Gustmeyer og som nu ejes af Køben­ havns Brandforsikring. 1797 var Palæet færdigt. (S. 53). Indbygget i Husrækken som det er, gør dette Palæ sig kun gældende udefra ved sin Facade. Dennes Ind­ deling følger i det Store og Hele det sædvanlige Skema. Men Midtpartiet ud for de tre øvre Etager er rykket ind og Aabningen lukket — foruden af en Altanbalu­ strade — af to Søjler, der sammen med de flankerende Pilastre danner et dekorativt Hele, markeret opefter —- over den gennemløbende Gesims — af en Attika. 98