GamleKøbenhavnskeHuse (2)

og stikker saa løjerligt af fra de andre Facader i Hus­ rækken. E ller man lægger Mærke til en K v is t, der kro­ ner Huset, baade korrekt og fornøjeligt — to Ting det ellers kan være vanskeligt nok at forene. Det statelige og alligevel indbydende i en gammel skøn Portal faar os maaske pludselig til at tænke: Hvor mange har ikke gaaet gennem den Dør — gamle Tiders Mennesker med P a ryk , smallivede Damer med Adrienne, stilfulde Her­ rer i Plalvstøvler, gule, stramtsiddende Bukser og blaa K jo le med Guldknapper, Damer med lyse lange Som­ merkjoler — og saa vor egen Tids Mennesker, Gamle og Unge. Hvad kan ikke saadan en Port have set. E t bestemt Hus i Rækken fængsler særlig Ens Opmærk­ somhed — maaske et Hus fra gamle Dage. Hvor er det egentlig ejendommeligt, tænker man, hvad har det ikke oplevet? Naar er det bygget, af hvem og for hvem? Man kan falde helt hen i Forestillinger, der maaske el­ lers ligger En fjærnt og fortabe sig ha lvt bevidst, halvt ubevidst, i Drømmerier. T il syvende og sidst standser man maaske pludselig med et R y k igen ved sig selv, sin eget Optagethed, vor egen Tid og dens Forhold — med E t : Hvor ganske anderledes er ikke alting nu. Nyere og fuldt moderne Huse kan fængsle os, glæde os ved deres Skønhed, ærgre os ved deres Besynder­ ligheder og more os ved deres E x travagancer af en eller anden Slags. Men de lider alle i nogen Grad under det, ikke endnu at have haft nogen Skæbne. Y i forholder os let mere udvendigt — i al Fa ld mindre følelsesbeto­ net — overfor dem end overfor Huse fra gamle Dage. Den Skønhed og Stemning og det mærkværdigt men­ neskelige, der kan være over smukke gamle Hjem, sæt­ ter vort Sind i Svingning. Nogle paavirkes mest af det rent skønhedsmæssige, andre af det stemningsfulde, andre igen af det historiske. Og dette sidste kan igen opløses i Interesse for selve Bygningen, for dens hele arkitektoniske Holdning, for dens Dekorationer og En-

8