GaardenNo.8Amagertorv

95 1808 Lærredshandler J. C o r ne i s . Et halvt Aars Tid bor tillige Spækhøker J ø r g e n J e n s e n i Stedet (Mik­ kelsdag 1795—-Paaske 1796) og Isenkræmmer Ma r t i n W i n t h e r (Paaske—Mikkelsdag 1796), et Par Aars Tid 1 (1805—7) Stolemager M. S e v e r i n , i Tacks Dødsaar 2 Modehandler J e a n P e r no t . 3 * * I 1795 havde Stedet været sin Undergang nær. En lidet ænset Ildebrand, der udbrød paa Gammelholm 5. Jun i, førte til en Ildsvaade og et Flammehav, der lagde 943 Gaarde og Huse i Grus. Alt var Forvirring og Bestyrtelse, Brandanstalterne utilstrækkelige og uden ordentlig Ledelse. Det ene Menneske løb i Vejen for det andet, Gader og Stræder spærredes af Ild og Damp og Vogne og Mennesker; Tørken, Blæsten og Bindings­ værket i Bygningerne øgede Luernes Vælde. Den søndre Side af Amagertorv brændte ned, og medens det brændte der, fortæller en samtidig, »blev Render i Kræmmer Tacks Gaard paa den anden Side af Torvet antændt af Hede og paafaldende Ild. En brav Borger, som just var i Færd med at redde en af sine Venners Gods, ser dette. Han raaber og skriger 0111 Hjælp — men ingen Brandfolk var her tilstede. Endelig ser han en Sprøjte staa paa Torvet, han kalder Folk tilsammen og faar omsider Mandskab nok af frivillige uvedkom­ mende ædelmodige Mennesker til at kunne bringe den i Gang. Han tager fat paa Straalen. Man pumper, men forgæves. Et LIul paa Slangen gør alt Arbejdet til intet. Endelig raaber én: »Der er min Vante, stik

x) Mandtal.

Raadstueark.

2) Vejv. 1805 — 1807.

3) Vejv.

1809.