GaardenNo.8Amagertorv

189

for sig og sin Familie, uden at behøve at aspirere til større Begunstigelse paa Lavets Bekostning.« Magistraten fremhæver Etablissementets »anerkendte fortrinlige Indretning og Gavnlighed for Publikum« og indstiller, at dets fortsatte Bestaaen tilstedes, dog paa Vilkaar, der mindre end hidtil strider mod Lavenes Rettigheder. 20. Sept. 1844 faar Meyer Bing allerhøjeste Tilsagn om, at den hans Moder for Tiden tilkommende Han­ delsret efter hendes Død skal blive ham overdraget, »dog med de Indskrænkninger i Henseende til Handel med Penneknive, Brevtasker, Papirsakse og Bestikker, som Vi paa nærmere Forestilling fra Vort Danske Kancelli til den Tid allernaadigst maatte bestemme«. Samtidig op­ tages den yngre Broder, Jakob Bing, i Firmaet. 5. Feb. 1848 dør Moderen. Samme Dag bringer Sønnen det givne Tilsagn i Erindring, og faar det stadfæstet 16. Marts s. A. De nævnte fire Artikler maa han fremtidig ikke handle med, skønt han allerede i 1844 havde udtalt, at det aldeles vilde berøve hans Handel den Ejendommelighed, dens Eksistens beror paa: at forsyne Skoler og Kontorer med de nødvendige Rekvisitter. , I Hovedsagen havde han dog sejret og havde ikke engang andraget om at faa Tilsagnets Indhold ændret. Undtagelsesbestemmelserne kom man jo nok ud over. Endnu knurrer ved Lejlighed Isenkræmmerne. 1853 spørger Oldermanden kort og vredt Magistraten, med hvilken Ret M. H. Bing og hans Broder J. H. Bing handler under Firma H. J. Bing & Søn. Magistraten svarer lige saa kort ved at henvise til Bevillingen af 1848 og det Borgerskab, M. H. Bing har taget 24.

*) Rigsark.

Made with