GaardenNo.8Amagertorv
171
forelsket: I et stormende Frieri havde han efter Tra ditionen faaet hendes Ja, men hun fortrød det og trak sig tilbage. T it blev Poul Møllers Længsel efter hende saa stærk, at han tog Stok i Haand og gik paa sin Fod til Roskilde, men naar han havde naaet Porten, stand sede han og gik mismodig tilbage. Aaringer igennem sætter Margrete Blochs Skikkelse Spor i hans Poesi, snart i Vemod, snart i Bitterhed, snart i Erindringens Glæde. 2 1 Aar gammel blev hun gift med Overlærer H. P. Thrige, som Dreng en udmærket Discipel, eks emplarisk i sin Opførsel, sirlig i sit Ydre, hvid og rød af Ansigtsfarve — »Jomfru Thrige« kaldte Skolekam meraterne ham —, som dygtig Student syslende med historiske, filologiske og teologiske Studier, som Lærer alvorlig og bestemt, med Evne til at bibringe sine Ele ver en ualmindelig Kundskabsfylde, som Videnskabs mand Genstand for Opmærksomhed ogsaa i Udlandet. Kun 7-8 Aar varede hans lykkelige Ægteskab, saa døde han. Hans Hustru falmede hurtigt, var nogle Aar efter 1 sit Bryllup næppe til at genkende. Hendes anden Mand, 2 der i visse Maader mindede mere om Poul Møller end om Thrige, og som hun ogsaa overlevede — de var ganske jævnaldrende — , tog sig med Omhu af hendes Søn, den senere Skolemand og Historiker S. B. Thrige. »Min Stedfader, hvem jeg kom til at skylde saa uende lig meget«, siger denne om ham. 3
XV I. Meyer og Jakob Bing.
»Undertegnede Lands- Over- samt Hof- og Stadsrets- Prokurator Carl Nyholm og Fuldmægtig under Gene- b Museum 1891 I S. 108 f. 2) V. Andersen smst. S. 95. 3) Mus. smst. S. 112.
Made with FlippingBook