GaardenNo.8Amagertorv
ikke som de i dansktalende Familier fødte, forsømme det uden Umage lærte Danske som noget ringere, for paa Tysk at blive dannet; men det danske blev frem stillet for mig som en videværdig Læregenstand — saa meget mere som jeg ikke er født i en lærd, men i en Købmandsfamilie, der stod i Samkvem med dansktalende Bønder og Sømænd.« Han gik paa Gymnasium i Gotha og Lübeck, stu derede Jura i Göttingen, Berlin, Heidelberg og Kiel og tog 23 Aar gammel juridisk Eksamen paa Gottorp. H. N. Clausen traf ham i Studenterbyen Göttingen som en sund Yngling med stærktkrøllede gule Haar og lyse- blaa Øjne og med »Beskedenheds og Bfyheds Præg midt imellem Eksemplarerne af burschikos Selvtillid og Raa- hed«. Hans danske Tale var ikke flydende — han havde i øvrigt til sin Død et uheldigt, tykt, af og til stammende Mæle — , men som sit Fædreland nævnte han kun Dan mark. Nord for Kongeaaen satte han første Gang sin Fod, da han efter sin Eksamen tog til København for at stu dere dansk Ret. »Som jeg i Hjertet er dansk, saa vil jeg ogsaa være det i Sproget,« skriver han endnu samme Aar, og optegner derfor sine Bemærkninger 0111 sit Liv i sit »kære danske Tungemaal«. Hermed var Over gangen til det danske Sprog fuldbyrdet. Allerede 1824 tog han i København den juridiske Doktorgrad og blev Aaret efter ansat som overordent lig Professor i Kiel med særlig Forpligtelse til at læse over dansk, slesvigsk og holstensk Ret. Hans Barn domsopdragelse præger ogsaa hans juridiske Virksom hed. »Der gives ingen i alle Henseender god Retslæ-
b H. N. Clausen: C. D. Paulsen 1857. S. 4. 2) S. 3. 3) S. 3.
Made with FlippingBook