GaardenNo.8Amagertorv
146
den saakaldte sorte Pres-Tobak som for andre Slags ordinær Tobak. De fik Lov til at medbringe de for nødne Inspektører, Spindere og øvrige Mestre, dog at de i Fremtiden saa vidt muligt skulde betjene sig af Landets egne Børn, særlig oplære indfødte Drenge. Baade i store og smaa Partier kunde de udsælge og forhandle deres Tobak, og hvis denne viste sig for svarlig tilvirket, vilde man være betænkt paa at forbyde Indførsel udenlands fra af Pres-Tobak, som i Danmark kun tilberedtes paa deres Fabrikker. I 15 Aar maatte desuden ingen fremmed Fabrikør oprette nogen Fabrik her i Landet af deslige Sorter Tobak, saafremt Ita- liaenders holdtes i god Drift. Endelig lovedes der dem Lempelser i Told- og Konsumptionsafgifterne og 1 20 Aars Frihed for Indkvartering. Ifølge et Familiesagn, der hverken kan stadfæstes eller afkræftes, var de to Brødre indvandrede til Dan mark sammen med Hollændere, der skulde lægge Ren der under Knippelsbro. Paa Kristianshavn, hvor den ene af Fabrikkerne blev anlagt i Strandgade, gjorde dens Ejer sig meget afholdt af Befolkningen. Han var den eneste Jøde i det Kvarter af Byen, og under Jøde forfølgelsen i 1819 stod Slægten endnu saa højt i Ry, at selve Bærmen af Befolkningen hindrede Optøjerne 2 i at vende sig mod Italiaenders Hus. Fabrikken havde fra Begyndelsen af haft vanskelige Forhold at kæmpe med og vilde være standset snart efter Kristian Vis 3 Død, hvis ikke Regeringen havde støttet den. Privi legiet gik i Arv i Slægten, og da Moresco kom til Byen, var Tobakstilvirkningen endnu dens Erhverv.
x) Privil.-Rigsark. 2) M undti. Medd. 3) C. B ru u n : K øbenhavn II. .S. 732.
Made with FlippingBook