GaardenNo.8Amagertorv

136

en rig Kone, og fordi Datteren var saa ung, fik hun Moderens Husjomfru med, da hun blev gift, til at be­ styre Huset. Sin Butik havde Thorsen ligeoverfor paa Amagertorv. Jacobi, Skrædderen, fik Klæde fra ham, men kunde ikke betale. Saa satte Thorsen ham i Slutteriet og sagde: »Der skal han blive siddende, om jeg saa selv skal blive saa meget fattigere derved.«: Men det trak jo bare endnu flere Penge ud af Lom­ men paa ham. De førte et meget pænt Hus, men slog ikke stort paa det; det var ikke det, der rungenerede dem. Nej det var nok egentlig Jacobi. Saa blev Thor­ sen gnaven og vranten og laa og sov i Steden for at sørge for sin Forretning. Konen sagde blot, da det gik tilbage for dem: »Ja, Thorsen, du har ikke passet din Butik, som du skulde.« Saa tog hun og Hus­ bestyrerinden fat og begyndte en Modehandel. En af Døtrene havde senere Skræddersyning. Det blev og- saa fortalt, men jeg ved ikke, hvor meget sandt der var i det, at de, dengang det gik tilbage for dem, havde lejet den store Stue paa iste Sal, hvor de boede, ud til en Rigsdagsmand; men Dagen, før Rigsdagen var færdig, rejste han og tog Sengklæderne med sig og betalte ikke. Det skulde heller ikke hjælpe paa dem. Men galt var det, at det gik, som det gjorde.« * ¡i! Tobaksfabrikør Da n i e l L u d v i g s e n G r a m var en Søn af Garvermester D. J. Gram ved Nørrevold. Denne havde været to Gange gift og havde med sin anden Kone, Louise Bierring, 10 Børn, af hvilke Daniel var det ottende. Den 4. Sept. 1807, mens Englænderne bombarderede København, stod hun og var i Færd