GaardenNo.8Amagertorv

134 ker i mit Hus i Antonistræde, der grænsede til Gaar- den i Pilestræde. Dette skete midt om Natten, og Pøblen mumlede: Det maa være H ., der stikker Ild paa sine Huse. Jeg, som laa i min gode Søvn og ikke vidste noget af, hvad der var foregaaet, blev væk­ ket af Politiassistent Gad med Betjente og maatte følge med til Politikamret, hvor jeg fik anvist en Plads i et af Kontorerne og maatte blive i fulde to Dage og Næt­ ter, dog uden at blive stedet i noget Retsforhør. Men da jeg nu fik Tilladelse til at gaa hjem, forlangte jeg desforinden at tale med Politidirektøren. Jeg gjorde ham Bebrejdelser over denne hans Fremgangsmaade og sagde, at han kunde være sikker paa, at jeg, om det endogsaa skulde koste store Ofre, vilde gøre alt for at bevare mit redelige Na v n , som han i saa høj Grad havde krænket. Jeg antog nu straks Højesterets­ advokat Liebenberg til at forfægte min Sag . . og han og Etatsraad Mollerup tvang Politidirektøren til at give mig en saadan offentlig Æresoprejsning, at alle mine Fjender maatte forstumme.« 1839—40 byggede han det nedbrændte Sted i Pile­ stræde op igen, og efterhaanden blev Byggelysten en Lidenskab hos ham. Paa Hjørnet af Skindergade og Lille Kannikestræde, af Brogade og Strandgade, af Go- tersgade og Store Kongensgade rejste han store Gaarde. Ved det sidste Foretagende nægtede baade Bygnings­ kommissionen og Kancelliet at godkende de indleverede Tegninger til Opførelse af en fjerde Etage, men Kon­ gen, Kristian V III, gav Befaling dertil med den Ytring, at for en Mand, der saaledes forskønnede Staden og sysselsatte saa mange Mennesker, maatte der gøres mer end sædvanlig. I Møntergade, paa Østergade, ved Gammelstrand, i Adelgade, Pilestræde, Kronprinsens-