GaardenNo.8Amagertorv

129

dengang meget bekendt Skikkelse, en stor tyk Mand med et glatraget Ansigt og et Par altid halvt tillukkede Øjne. Han ejede mange Steder rundt om i Byen og var bekendt for at være af den Slags Værter, der ikke gøre meget for deres Lejere. Det gav Anledning til, at der — i Studenterforeningen — paa alle mulige Maader blev stiklet til ham i Tale, Sang og Tegninger«. Den 1 nævnte Kantate maler i stærke Farver Forholdene i hans Gaard og derigennem dens Vært. Der maa en Ballade til:

Sorte vare Lofte og sort var Gulv, m angen Mand saa have de skrækket. Støvets T æ ppe kendte hverken Rift eller H ul, ak, det gjorde Sofabetrækket. T i H eym ann raaded for B orgen. Spejlene de glinsed af Fidtelse kuns, a f Fidtelse glinsed alt andet; B ordene de blev ikkun vasket m ed Puns, m en Suppen blev vasket m ed V andet. T i H eym ann raaded for Borgen. L am perne de lugted, og L yset løj, m ørkt var der baade N æ tter og D age. Sendte vi en Budstik til H eym ann, f ø j!

han sendte os Stikken tilbage. T i H eym ann raaded for Borgen. I en Vise fra den Tid hedder det derfor energisk:

Skal vi da frygte O psigelsens Begm and, skal vi da kiybe til K orset for H eym ann? G u ’ skal vi ej, G u’ skal vi ej, G u’ skal vi e j!

En Vægfrise ved Afskedsfesten i 1863 afbildede Udvandringen fra de gamle Lokaler i Boldhusgade til den ny Foreningsbygning paa Gammelholm. Yderst til x) A. A braham s: M inder fra m in Studentertid. S. 9. 9