GaardenNo.8Amagertorv
II
Men Henrik Biskop var ikke den eneste, der ved kon gelig Naade undtoges fra de strenge Bestemmelser. i T o Aar efter afholdtes der i København en Syns forretning over Bryggergaardene, underskreven 21. Sept. 1640. Allerede 12. Okt. 1622 havde Kongen udstedt en Resolution, der bl. a. udtalte, at eftersom Hs. Maje stæt havde bragt den Uskikkelighed i Forfaring, der her i Byen foraarsagedes ved, at det stod enhver frit udi sit eget Hus at brygge 01 , hvorfor der baade var mange Slags 01 og enhver kunde lade det brygge godt og ondt efter sit eget Tykke og sælge og afhænde det som han selv vilde, saa vilde hans Majestæt, paa det saadan Uorden det meste muligt kunde afskaffes, at Borgmester og Raad straks over hele Byen skulde ud vælge et vist Antal Bryggergaarde paa de Steder, hvor Vandet og Lejligheden var bedst og som laa bekvemme- ligst for Byen, og af dem, »som saadan Plads, Rum og Bryggerredskab havde, at de, naar Behov gjordes, til Hs. Majestæts Skibsflodes Behov eller andre Hs. Maje stæts Fornødenheder kunde brygge, hvilke Bryggere og ingen anden til Byens Behov skulde maatte brygge«. Synsmændene udpegede 114 Gaarde, »som for lov lige Bryggergaarde i alle Maader kan passere«, blandt dem som Nr. 101 Henrik Biskops paa Amagertorv. Det er til Gaardene, ikke til Personerne, Bryggerrettigheden er knyttet. Den genfindes senere ved Salg af Gaarden 2 Nr. 8. I Mandtallet over Hovedskatten 1645 opføres un der Frimandskvarter paa Amagertorv som sjette Skatte yder (der begyndes med Henrik Ratke paa Hjørnet af Købmagergade) Henrik Biskop med sin Hustru, Svend
K. D. I S. 584. 634. III S. 97.
2) K. D- S. 236 ff.
Made with FlippingBook