GaardenNo.8Amagertorv

127 blev han- dødelig saaret. Faderen rejste derover og op­ levede med en Sorg, han havde ondt ved at forvinde, at Sønnen døde. Selv døde han 3 Aar efter. Ogsaa den ældste Søn, den ene af de to Sadelmagere, var med i Krigen og gjorde sig bemærket ved sin brutale Tapperhed. »Blodhunden« kaldte de andre Soldater ham. Han blev senere Kludekræmmer i stor Stil, kom med Piske-Knald i Knald kørende paa sin høje Herskabsvogn og holdt, mens Hestene stampede i Stenbroen, uden for Huset, men endte i Nød og Elendighed. Den yngste Søn, Urmageren, var den senere Skue­ spiller F r e d e r i k Mads en . Ung og glad som han var, blev han med et saa besynderlig i sit Væsen. Hvad var der i Vejen? Saa kom en Dag et stort Brev fra Erik Bøgh hjem til ham paa Amagertorv. Det løste Gaaden. Han havde gjort Prøve som Skuespiller ude paa Kasino. Nu forelaa Svaret. Kristian Schmidt havde nok modsat sig hans Ansættelse. Han blev da Provinsskuespiller, men spillede om Sommeren paa Alhambra i Frederiksberg Allé. Kammerraad Lange kom derud med sin Datter Louise for blandt Skue­ spillerne der at finde Muligheder til sit Folketeater. »Ham kan du vist bruge, Fader,« sagde Datteren, da Frederik Madsen havde spillet. »J a, det har jeg alle­ rede længe set,« svarede Faderen. »Kan De faa ligesaa god Skuespiller ud af ham, som han er Urmager,« sagde hans Læremester, Urmager Tietcke, »saa faar De Fornøjelse af ham.« Han var yderst fingernem, kunde dreje, male, lave Blomster, brodere — en hel Stol dæk­ kede han med Broderi, mens han var forlovet. Han følte meget for sit Komediespil; der var Roller, i hvilke han virkelig kunde græde. Stærk var han ikke. Teater­ livet tog paa ham, særlig ogsaa hans Galningroller med