GaardenNo.8Amagertorv

1 2 1 sig til hos Bryggerknægten. I mange Huse, hvor Te og Kaffe sjælden før blev drukken, have disse tærende Drikke af Nødvendighed maattet finde Sted. I min ikke liden Husholdning har jeg, Muus, ofte 8 a 14 Dage Mangel paa 0 1 , uagtet jeg foruden den fastsatte Betaling giver 32 Skilling Dragerpenge for Tønden, mine Børn maa da gaa til Vandposten, naar Vandet er drikkeligt, eller jeg maa med Sorg se paa, at de af­ kræftes ved Tevand. Og jeg, Nyerup, har i de 12 Aar, jeg har haft Husholdning, utallige Gange savnet 0 1 , fordi Bryggerkarlene hele Uger udeblev med det hos dem bestilte. Det 0 1 , man køber i Ølkælderne, er ikke bedre, men tværtimod lig Kavent af Smag (det Efterøl, der udskylledes af Masken) og ikke drikke- ligt. Man ser ogsaa, at Daglejerne søge nu til Vand­ posten mere end tilforn. Disse trædende Mennesker, som i deres Ansigters Sved fortære deres Brød, behøve anden Drikke end det slette Vand, København har. Saadan Mangel paa godt 01 har da til Følge, at menig Mand til sit store Tab baade for Helbreden og for Pungen fortærer mere Vin og Brændevin end 0 1 . Er det da til Bryggerlavets Fordel, at man faar slet 01 og drikker lidt eller intet deraf?« De fleste Bryggere, hedder det videre, »ere dog kun oprindelig Studedri­ vere og Landsoldater, der have deres Kundskaber fra deres Bryggerhusbond, der er af samme Oprindelse som de. At Bryggerne kan opregne Justitsraader, Kan- celliraader og andre Raader blandt sig, beviser intet med Hensyn til Dygtighed og Erfaring i Faget, thi om endog en Kancelliraad tilgifter sig et Bryggeri, bliver dog Gaardskarlen, der stiger op til første Karl, hans bedste Raad i Bryggeriet«. Ret langt op i Aarhundre- det dreves Ølhandelen saaledes, at der »paa Disken hos