GAHagemannsKollegium_1909-1918

14

UPSALA

sin Elegance op og ned ad Drottninggatan til Glæde for Byens kvindelige Ungdom. Det kan ikke være andre end ham, selv 0111 hans Udseende karambolerer aldrig så meget med mine Begreber om en Teolog. Jeg går »genast« løs på ham og — ganske rigtigt — det er fil. kand. Hr. Torsten B. Efter at Forbavselsen for hans og Gensynets Glæde (om jeg må bruge det Udtryk) for mit Vedkommende har sat sig lidt, fremfører jeg mit beskedne Ønske: at se alt, hvad der overhovedet er at se i Staden og saa iøvrigt have det lidt »trefligt« Resten af Tiden. Skæbnen er mig gunstig, jeg har truffet den rette. Min Cicerone er, foruden at være til. kand. og Teolog i sidste Semester, tillige Indehaver af liere Tillids- og Hædershverv på Universitetet og blandt sine Kolleger og er mig en fortrinlig Fører. Vi begynder med Domkirken, der er lige så herlig indvendig som udvendig, passerer derfra det gamle, smukke Universitet, der nu er Domarkiv og når det nye flotte Universitet, hvor Upsalas 2000 Studenter henter deres aandelige Næring. Efter en kort og andagtsfuld Dvælen i dette Andens Tempel går det videre, forbi »Carolina rediviva«, det store Universitetsbibliotek, der desværre er lukket i Dag. I fornem Stil­ fuldhed ligger det på en Høj midt for Drottninggatan, så de på Strøget prbmenerende Studenter stadig ved Synet af det kan mindes om alt det, de ikke lærer ved al gå på Strøget. Vi når efter en drøj Klatretur Slottet, der ligger på Uplandsslettens eneste Bjerg og fuldstændig behersker Omgivelserne. Det er gammelt, egentlig grimt som om det var tegnet af en Polytekniker nled Lineal og Trekant; men det virker netop ved sin Enkelhed og sin Be­ liggenhed. Heroppe fra har man et herligt Overblik over Byen, som ligger udbredt for vore Fødder, delt i 2 Halvdele af Fyrisån. Vi stiger atter ned i Staden. Turen gaar 1111 til »Stockholms Nation«. Del er en ganske mærkelig og i hele Verden vist enestående Ting, delte Nationsliv; — hver Nation (d. v. s. svensk Landsdel) har sit eget Hus og sin Forening — med Undtagelse vist af »Skæåvningerne«, men de er heller ikke rigtig svenske og siges at spekulere i et lille særskilt Kongerige Skåne, efter at de har set Nordmændenes Held. Men nu er det højtidelige Slut; vi går en lille »Glunte-Tur« og de — har jeg nær sagt — gamle, kendte Steder passerer Revy — Flustret, Dragarbrunn, Set. Eriks grand, Fyrisån; alle disse i sig selv højst borger­ lige Foreteelser får alligevel en egen Glans for enhver Beundrer af Wenner- bergs udødelige Værk. Vi havner naturligvis på »Gåstis«, Studenternes og altså Stadens Kafé. Den er moderniseret siden Glimtens T id ; men alligevel, der er en egen Stemning over den fra gamle Dage. Her på denne Plet har måske Glunten og Magisteren drukket det første Glas på el fortsat og angenehmt Bekendt­ skab; og — der i en Krog omgivet af el lystigt Selskab sidder så minsandten selveste Kalle P., der nu i 15 År har studeret Zoologi i Upsala d. v. s. for ikke at sprede sig, har han kun studeret Bierne; men ondskabsfulde Tunger påstår rigtignok, at han endnu aldrig har set en B i; derimod skal han liere Gange have set »flugan«.