GAHagemannsKollegium_1909-1918

12

UPSALA

Aksel Mørch: Olieskitse.

U P S A L A .

D e t er Nat. — Laplandsexpressen iler nordover gennem Norrlands uhyre Granskove, rasler over stærke Stålbroer, der i dristige Buer er spændt over brusende og vandrige Elve, Elve, der trods deres ubændige Spring og Lader, dog sikkert fører Sveriges Rigdom, de slanke Granstammer ud til deres »ode«, de ventende Kæmpesavværker og Cellulosefabriker, der hurtigt skal forvandle dem til nyttig og kedelig Papirmasse. Jeg er alene i Kupéen og har fået mig arrangeret rigtig »trefligt« i et Hjørne, har fået Ild på min lille Shagpibe, og forsøger nu at bitte lidt Rede i de sidste Dages Eventyr, idet jeg navnlig dvæler ved den sidste Dags improviserede Besøg i den gamle Sludenterb}^, Upsala, el Besøg, som Skæbnen havde været så elskværdig at arrangere for mig uden Spor af Opfordring fra min Side. Det kom sig således: Lørdag Nat lå jeg og sov fredeligt i Exprestoget fra Malmø til Stock­ holm med min Billet fra København til Sundsvall i Lommen og drømte upatriotiske Drømme, hvori den svenske Jernbanestyrelse efter Døden var kommen i Himlen, medens den danske var havnet et helt andet og meget varmere Sted, da»vaktmåstaren« vækkede mig oghøfligt spurgte om »Herrn vilde over M jølby— Ørebro ellerover Stockholm?« Jeg erindrede