GAHagemannsKollegium_1909-1918

DAGLIGSTUENS HILLEDER 19 Kvinde? Den samme Højfjældsluft som Henr. Ibsen, den store Kvindesags Forkæmper, har omgivet sin Hilde i Bygmester Solness med, hviler ogsaa over hende, blot langt yndefuldere. — Hvor er hun ikke smuk og ædel som hun staar der, samtidig eet med Naturen, saa sund og stærk som hun er, og dog saa ophøjet i sin næsten guddommelige R o, kvindelig i Ordets bedste og smukkeste Forstand, hævet over alt uudviklet. Jeg kunde fristes til at opstille en Sammenligning mellem denne fuldt moderne Kvindeskikkelse og den antikke milesiske Venus. Der kan næppe ydes

Direktør Hagemann, der fortæller, at dette Billede har spillet ind i hans Tanker med Kollegiet fra dettes aller første Dage, tilstræk­ kelig Tak for, at han har ophængt Billedet her i Dagligstuen, saa at alle vi unge Mænd og Kvinder, der bor her, daglig kunne have det for Øje. Naar jeg nu vender mig 0111 mod den sydlige Væg af Daglig­ stuen, nødes jeg til at gøre et fuldstændigt Spring i Tanken. Maleren fører os her ned til Sy­ dens glødende og vekslende Far­ ver, og Sceneriet er ikke længer saa enkelt og letfatteligt. Men fordyber man sig først i Billedet, vil det snart gaa op for een, at

man atter her staar overfor et ægte Kunstværk, der i sit skønhedsbaarne Sprog taler om Mennesker udaf en fintmærkende Kunstners Kendskab og Kærlighed til dem. Jarls Billede forestiller en ung Mand, af en harmonisk, slank, spænstig Skikkelse, endnu ikke helt udviklet, som, fortabt i Betragtning al Solens blændende Opgang over Horizonten, staar nøgen paa Toppen al et Bjærg, der netop har naaet at blive beskinnet af Solens første Straaler. Han er set fra Siden med Blikket vendt i Retning af Solen og løfter, med en let Drejning af Overkroppen, der bringer Figuren i en smuk Ligevægt, den højre Haand pegende ud mod Solen. Det er mig vanskeligt at afgøre, 0111 Kunstneren med denne Bevægelse kun har villet udtrykke den unge Mands Overvældelse og Begejstring over